Pressemeddelelse -

Dansk Energi Management & Esbensen skifter navn og logo

DEM i globalt perspektiv

Navneskiftet er et led i firmaets vækststrategi og en naturlig konsekvens af den organiske udvikling, som DEM gennemgår i disse år. CEO for DEM Jørn Lykou fortæller:

”Dansk Energi Management & Esbensen er ikke så mundret” siger Jørn Lykou, ”så helt lavpraktisk giver det mening at skifte til et navn, der er hurtigere både at sige, skrive og læse. Ikke bare for danskere, men for folk verden over. For navnejusteringen handler også om, hvem vi er som virksomhed: DEM har altid arbejdet nationalt såvel som internationalt. Vi har tre kontorer i Danmark, og senest har vi åbnet kon- tor i New York. DEM ejer endvidere datterselskabet DEEP (Danish Energy Efficiency Partners) sammen med den danske Klimainvesteringsfond (SDG-fonden fremover), hvor vi bl.a. arbejder med at udvikle og finansiere energieffektiviseringsprojekter i Sydøstasien fra vores kontor i Kuala Lumpur.”

Fremmer FN’s bæredygtige udviklingsmål

Navneskiftet falder også godt i tråd med DEM’s arbejde med FN’s bæredygtige udviklingsmål: ”Her hos DEM er vores arbejde med bæredygtighed og energieffektivitet tæt knyttet til FN’s verdensmål på området. Vi er med til at sikre adgang til billig, bæredygtig energi og bæredygtige byer, samtidig med at vi bidrager til at bekæmpe klimaændringer og styrke det globale arbejde for bæredygtig udvikling gennem partnerskaber. Vi rapporterer nu på andet år vores bidrag til verdensmålene til UN Global Compact – ja faktisk hjælper vi nu også andre med dette på verdensplan – f.eks. rådgiver vi i USA et af verdens førende universiteter i implementeringen af FNs verdensmål. Og i den slags sammenhænge er det ulignemmere at hedde DEM end et langt, danskklingende navn.”

Med navneskiftet følger deraf også et nyt logo, hvor vi dels holder fast i vores Globus-patchwork, som gengiver behovet for samarbejde på tværs af kulturer og grænser, dels refererer konkret til at gøre en forskel gennem en bæredygtig tilgangsvinkel.

Bygger videre på historien

”DEM har dybe rødder i bæredygtighed, og vores dygtige, innovative medarbejdere har opnået store resultater i bestræbelsen på at bygge en fremtid, hvor energi bliver anvendt på en effektiv og bæredygtig måde, som er til at betale. Vores historie er grøn, og vi arbejder på at gøre fremtiden endnu grønnere. Derfor bygger vi med det nye navn også videre på historien – vi har ikke skiftet til et helt nyt navn, men valgt en forkortelse, der signalerer kontinuitet, samtidig med at det giver os plads til at udvikle os,” siger Jørn Lykou og afslutter: ”Vi er stadig de samme mennesker på de samme kontorer, og vi har nøjagtigt samme mål som altid: at fremme bæredygtighed og energieffektivitet på globalt plan. Med det nye navn bliver det simpelthen nemmere at fortælle verden om, hvad vi laver.”

Kort om DEM

DEM arbejder på globalt plan med:

  • Bæredygtigt byggeri og byudvikling
  • Energirenovering
  • Bæredygtighed & energiledelse
  • Teknisk bygherrerådgivning
  • ESCO/EPC
  • Monitorering & evaluering
  • DEM deltager desuden aktivt i mange højt profilerede forsknings- og udviklingsprojekter, der sigter efter at fremme bæredygtighed og energieffektivitet. DEM har indarbejdet FN’s bæredygtige udviklingsmål i hele sin forretning og hjælper også virksomheder, organisationer og kommuner i ind- og udland med at implementere FN’s verdensmål.

    Se mere på DEM.dk eller kontakt CEO Jørn Lykou på tlf.: 2262 0850.

    Emner

    • Erhverv

    Kategorier

    • dem
    • nytnavn

    Fusionen af Dansk Energi Management & Esbensen Rådgivende Ingeniører i juni 2015 gjorde Dansk Energi Management & Esbensen til en af de førende aktører på området med en udvidet pulje af eksperter og mere end 100 års erfaring tilsammen.

    Kontakt

    Jørn Lykou

    CEO 22620850