Fjernvarmen med fokus på droner og spildevand

I Egå ved Aarhus har man ændret spildevand fra et energiforbrug til at være energileverandør. Og så har dronerne fundet vej ind i fjernvarmen. Begge historier kan læses i årets første udgave af Fjernvarmen.

Spildevand kræver normalt en del energiressourcer. Men i det nordlige Aarhus kommer det nyrenoverede Egå Renseanlæg til at levere energi. Blandt andet varme til AffaldVarme Aarhus’ fjernvarmenet.

- Vi har i mange år gerne villet have overskudsvarme ind i nettet, men vi må jo ikke købe varme, som vi kan få billigere et andet sted. Det betyder, at det er svært at finde projekter på grund af afgifterne. Derfor er vi også rigtig glade, når vi kan få et projekt til at hænge sammen, siger Jan Bruun, der er projektleder for fjernvarmeforretningsudvikling under AffaldVarme Aarhus, til Fjernvarmen.

I forvejen køber AffaldVarme Aarhus overskudsvarme fra hospitaler og industrier.

Projektet i Egå er en forløber for et endnu større renseanlæg i det sydlige Aarhus ved Marselisborg, der i effekt bliver omkring fem gange større.

Det nye anlæg er også et eksempel på, hvordan forsyningssektoren i mere udpræget grad begynder at hænge sammen. Hvor det tidligere mest var kraftvarmeanlæggene, der stod for sammenkoblingen af el- og fjernvarmesektorerne, vil store eldrevne varmepumper og anlæg som renseanlægget i Egå få både vand, el og varme til at hænge yderligere sammen.

Lækager findes fra luften
Ny teknologi er også tema i en anden af magasinets fremtrædende historier. For flere og flere fjernvarmeselskaber tager nu droner i brug for at se, hvor der kan være små lækager i fjernvarmeledninger.

HOFOR er som ”pilotprojekt” begyndt at undersøge de store villakvarterer i Brønshøj og Vanløse med droner.

- Her er masser af mindre veje og et ret udstrakt net af fjernvarmeledninger, der går igennem rækker af baghaver, og som vi derfor ikke har kunnet termografere håndholdt fra vejen. Her håber vi, at dronerne kan give os et overblik over nettets tilstand, vi ikke før har haft. Nyere ledninger har alarmtråde, men det har ledningerne i vores villaområder typisk ikke, så vi forventer at finde en del utætheder, siger sektionsleder Bo Jensen Møller fra HOFOR til magasinet Fjernvarmen.

Termografering med traditionelle fly er ikke en mulighed i København, da der er for meget ”termisk forurening”. Desuden er der også forhindringer fra høje bygninger, der skygger, og at fjernvarmeledninger er placeret i baggårde, gennem porte og mange andre steder, der vil gøre det umuligt at skille varme fra fjernvarmerør ud fra andre varmekilder på de termografiske billeder.

Billederne fra Drone Systems, som håndterer dronerne, bliver koblet sammen med HOFORs kort over deres ledningsnet, så HOFOR kan grave meget præcist, når de finder en læk. På den måde sparer forsyningsselskabet også penge.