Pressemeddelelse -

Street Art Museum i Skt. Petersborg åbner udstillingen Circuit med 10 danske samtidskunstnere

Den 8. september 2017 åbner Street Art Museum i Skt. Petersborg udstillingen Circuit med værker af 10 yngre danske kunstnere.

Circuit 8.-30. september 2017

Street Art Museum, Skt. Petersborg, shosse Revolyutsii, 84

Den dansk/russiske kuratorduo Calculation, som består af Kirstine Skov Hansen og Valentina Makarova-Sekisova, står bag udstillingen Curcuit i samarbejde med en række danske og russiske partnere: Artistoftheweek.dk, Paideia Art School, Art Tube, Semenov Bibliotek samt Russisk Center for Videnskab og Kultur. Udstillingen er støttet af Dansk Kulturinstitut, Statens Kunstfond, Folmer & Helle Wisti fonden for international forståelse samt Andreas Harboes Fond.

Udstillingen ”Circuit” er et møde med en cirkulerende kunstbevægelse, der viser sin bane af alsidige udtryk i kraft af de deltagende danske samtidskunstnere. Kunstnerne er alle en del af det danske kunstnerarkiv, Artistoftheweek.dk, der som et inviterende fællesskab, lader kunstnere invitere nye kunstnere ind i et kredsløb, hvor retninger følges eller afledes i et kontinuerligt system af gentagelse, kollision og genfødsel.

Udstillingen leder os ud af de kontinuerlige kurver, rundt om den åbne midte, forbi lag af indre virkeligheder, udforskning af sociale landskaber, mytologisk kontrol og global intervention. Værkerne både undersøger og navigerer muligheder for hvordan kunst, det offentlige rum og civilisation kan interagere relationelt.

Den internationale platform Calculation har initieret udstillingen og er dedikeret til at skabe og repræsentere kunstneriske forbindelser på tværs af lande inden for samtidskunst, og heri understøtte interaktion af kunstneriske processer, udvikling af nye samarbejds- projekter og interkulturel research.

Udstillingen vil blive ledsaget af et udstillingsprogram af steds- specifikke performances, audiovisuel koncert tour, artist talks, film-visninger og meget mere. Læs mere inde på calculation.space.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kredsløb
  • samtidskunst
  • russisk kunst
  • dansk kunst
  • samfund
  • kultursamarbejde
  • internationalt
  • kunst

Dansk Kulturinstitut skaber dialog, udveksling og gensidig inspiration mellem Danmark og udlandet inden for et meget bredt kulturelt virkefelt.

Vi gør det i dialog med partnere og skaber sammen nye indsigter og nye netværk. Vi udvikler begivenheder og kultur- og samfundsrelevante projekter, der skubber til vante tankesæt og giver gensidig værdi.

DKI's institutter i udlandet er de helt centrale omdrejningspunkter for den skabelse af varige kulturelle relationer, der bidrager til, at dansk kultur synliggøres, og til den gensidige læreproces, som både kan udfordre og inspirere kulturlivet såvel ude og hjemme. Pt. har vi egne kontorer i Danmark, Belgien, Brasilien, Kina, Letland, Polen og Rusland.