Pressemeddelelse -

Fra millionunderskud til overskud på bare ét år

Som en Fugl Fønix har Danske Konferencecentre rejst sig af asken med rekordfart. For bare et par år siden var sammenslutningen truet af lukning på grund af medlemsflugt og flere års underskud. I 2014 var det blodrøde tal på bundlinjen på 2,2 mio. Men det seneste regnskab viser et beskedent overskud, og antallet af medlemmer, der nu kaldes partnere, er fordoblet.

Det er kun to år siden, at foreningen Danske Konferencecentre var ved at dreje nøglen og opgive ambitionen om at samle landets bedste konferencesteder i et stærkt alternativ til de store hotelkæder. Antallet af medlemmer var på vej mod de 35, og røde tal på bundlinjen var reglen frem for undtagelsen. 2014-regnskabet viste et underskud på 2,2 mio kr.

Fra lukningstruet forening til stærk sammenslutning

Men for nylig kunne den nye direktør og bestyrelse præsentere regnskabet for 2015, og det med sorte tal på bundlinjen. Den tidligere forening kalder sig nu en sammenslutning, medlemmerne betegnes i dag som partnere, og dem er der nu flere end 70 af.

“Ordene betyder meget for selvforståelsen, og de siger meget om de ambitioner, vi har. Både på sammenslutningens og på partnernes vegne,” siger direktøren for Danske Konferencecentre Marlene H. Sylvester-Hvid.

Sammen med en ny bestyrelse har hun stået i spidsen for den turn-around, der har givet den vingeskudte fugl ny luft under vingerne. For ordene er ikke bare ord. Der er handling bag.

“Vi er en sammenslutning af konkurrenter, men vi tror på, at vi får mere ud af at lære af hinanden frem for at bekrige hinanden,” forklarer bestyrelsesformand Flemming Jakobsen, der til daglig er direktør for Hotel Vejlefjord.

Konkurrenter styrker hinanden

Udover at drive en fælles bookingservice og -portal for partnerne, DanskeKonferencecentre.dk, arrangerer Danske Konferencecentre nemlig flere og flere events, hvor partnerne mødes og udveksler idéer og erfaringer. Fælles efteruddannelse og kompetenceudvikling er også blandt de initiativer, der har fået interessen for sammenslutningen til at eksplodere, vurderer Marlene H. Sylvester-Hvid.

“Kravene og forventningerne fra konferencestedernes kunder vokser hele tiden, så derfor er vores partnere også nødt til at udvikle sig. Og det er langt fra alle, der har kapacitet til selv at sikre kvalificeret læring og udvikling af både rammer og personale. Det kan vi hjælpe med, simpelthen fordi vi kan samle flere med samme interesser og ambitioner,” fortæller hun.

I juni er Danske Konferencecentre eksempelvis medarrangør af to-dages eventen Planner Days i Silkeborg, hvor sammenslutningens partnere og deres kunder – 90 deltagere i alt - kan møde hinanden på kryds og tværs for at deltage i workshops, udvikle relationer og udveksle viden.

“Planner Days er et rigtig godt eksempel på, at konferencestedernes ambitioner om at blive bedre langt overskygger den daglige indbyrdes konkurrence om kunderne. Vi mener simpelthen, at vi har mere at vinde i fællesskab end hver for sig,” vurderer bestyrelsesformand Flemming Jakobsen.

For yderligere oplysninger kontakt gerne:
Marlene H. Sylvester-Hvid på 2677 1832 og Flemming Jakobsen på 6122 6087.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • bookingportal
  • gratisbookingservice
  • konferencebooking
  • konferencecenter
  • konferencecentre
  • konferencelokaler
  • konferencesamarbejde
  • kundemesse
  • kursuslokaler
  • mødelokale

Danske konferencecentre er en bookingportal der har samlet 69 af de mest unikke hotel- og konferencecentre under én paraply.

Vi tilbyder altid:
• Gratis og uforpligtende bookingservice ifm. dine hotel- og konferenceophold.
• 3 forskellige tilbud, der matcher dine ønsker og krav.
• Hurtige svar - 1 time efter dine forespørgsler er der svar.

Kontakt os på 45 82 09 99, mail til dkbs@dkbs.dk eller besøg DanskeKonferencecentre.dk