Pressemeddelelse -

​Her er Danmarks bedste konferencecenter

Efter nogle år i virksomhedernes egne mødelokaler er gæsterne nu igen begyndt at benytte de danske kursus- og konferencecentre. Krisen er ovre, og branchen i bedring, konstaterer sammenslutningen Danske Konferencecentre. Men én ting er, som det plejer at være: Hornstrup Kursuscenter ved Vejle er Årets Konferencecenter.

Det er ved at blive en vane, men en god én af slagsen. Hornstrup Kursuscenter er for fjerde år i træk kåret som Årets Konferencecenter af branchesammenslutningen Danske Konferencecentre.

“Det er utrolig flot, fordi prisen bliver givet udelukkende på baggrund af gæsternes vurderinger,” forklarer Marlene H. Sylvester-Hvid, direktør i Danske Konferencecentre, der har 72 af landets mest eksklusive konferencesteder som partnere.

“Samtlige gæster hos vores partnere bliver bedt om at evaluere deres oplevelse, når de rejser hjem fra en konference. Det bliver til tusindvis af bedømmelser hvert år fra hele landet, og det er utrolig flot, at Hornstrup Kursuscenter formår at fastholde det høje niveau, der igen i år har givet dem titlen som Årets Konferencecenter,” uddyber hun.

Ny direktør – samme succes

Men ikke alt er, som det plejer at være på Hornstrup Kursuscenter. Direktør Anders Martin Larsen er ny på posten, og han glæder sig over at have overtaget en succes, der ser ud til at fortsætte.

“Det siger alt om, at kåringen som Årets Konferencecenter ikke er direktørens fortjeneste. Det handler om de medarbejdere, som vores gæster møder hver dag. Det er dem, der får tingene til at ske og til at lykkes, så prisen er i virkeligheden deres, ” siger Anders Martin Larsen.

Han har også et klart bud på, hvad det er, medarbejderne på Hornstrup Kursuscenter kan, og hvad det er gæsterne sætter så stor pris på:

På Hornstrup Kursuscenter har vi en utrolig driftssikker organisation, hvor vi arbejder både målrettet og professionelt med vores værtsskab. Det skaber en atmosfære af tryghed, som netop er dét vores gæster søger. Vi evner at forventningsafstemme og dertil yde det lille X-tra, som vores gæster ikke forventer,” udtaler direktør Anders Martin Larsen.

Konkurrencen bliver skærpet

Marlene H. Sylvester-Hvid glæder sig over, at branchen er i bedring, og hun forudser, at udviklingen vil være med til at skærpe konkurrencen, når Årets Konferencecenter 2017 skal kåres.

“Vi oplever en stærk vækst, både i interessen for vores sammenslutning, der får stadigt flere partnere, og i antallet af virksomheder der booker deres konferencer på vores portal, www.DanskeKonferencecentre.dk” fortæller hun.

I juni afholder Danske Konferencecentre eksempelvis arrangementet Planner Days i Silkeborg. Her mødes cirka 100 mødebookere og konferencesteder for at netværke og efteruddanne sig inden for bl.a. mødeplanlægning og -teknologi.

For yderligere oplysninger kontakt gerne: Marlene H. Sylvester-Hvid på 26 77 18 32.

Fakta om Danske Konferencecentre

Danske Konferencecentre blev stiftet i 1990 med det primære formål at formidle kontakt mellem kunder, der ønsker at afholde en møder, konferencer og andre større arrangementer og de nøje udvalgte konferencesteder i Danmark. Danske Konferencecentre yder gratis, hurtig og uforpligtende rådgivning og bookingservice. Danske Konferencecentre har nu 72 partnere over hele landet, og både sammenslutningen og antallet af partnere er i kraftig udvikling. Se oversigten på www.DanskeKonferencecentre.dk.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • mødelokale
  • kursuslokaler
  • kundemesse
  • konferencesamarbejde
  • konferencelokaler
  • konferencecentre
  • konferencecenter
  • konferencebooking
  • gratisbookingservice
  • bookingportal

Danske konferencecentre er en bookingportal der har samlet 69 af de mest unikke hotel- og konferencecentre under én paraply.

Vi tilbyder altid:
• Gratis og uforpligtende bookingservice ifm. dine hotel- og konferenceophold.
• 3 forskellige tilbud, der matcher dine ønsker og krav.
• Hurtige svar - 1 time efter dine forespørgsler er der svar.

Kontakt os på 45 82 09 99, mail til dkbs@dkbs.dk eller besøg DanskeKonferencecentre.dk