Nyhed -

1 million kroner vundet i Taastrup

En heldig Lottospiller modtog i søndags et opkald, som han havde lidt svært ved at tro på. Stemmen i røret sagde nemlig, at han havde vundet 1 mio. kr. i Lotto

-Jeg var temmelig skeptisk, det jo ikke hver dag man bliver ringet op med beskeden om, at man har vundet 1 million.

Sådan siger den lykkelige vinder af 1 mio. kr. i Lotto. Manden, der er 52 år og fra Taastrup, har vundet på Lottos ugentlige ekstratrækning, Millionærgaranti, hvor der hver lørdag trækkes lod om en ekstra million blandt alle gevinstgivende rækker.

-Jeg havde netop siddet og talt med min kone om, at man jo aldrig vinder, men man bliver jo ved med at håbe, og så skete det jo, fortæller den heldige vinder.

Manden og hans kone har spillet på danskespil.dk, hvor de hver uge spiller med i Lotto, hvilket de har gjort længe og nok kommer til at fortsætte med ifølge vinderen:

-Vi bliver ved med at spille, man ved jo aldrig om heldet rammer samme sted igen, lyder den optimistiske melding, selvom vinderen nu er godt tilfreds med lørdagens gevinst.

Det glade par er først rigtig kommet sig ovenpå chokket i går, hvor der har været plads til at gøre sig lidt tanker om, hvad der nu skal ske.

-Vi har talt om en ny bil, og vi har selvfølgelig talt om at rejse. Det kan også være pengene bare skal ind på en opsparing indtil vi rigtig ved, hvad vi vil, siger Lottomillionæren.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • danske spil a/s
  • lotto
  • lotto vinder
  • millionær
  • vinder

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv