Nyhed -

Årets første julekalendermillionær er fundet

Endelig lykkedes det en heldig dansker at skrabe det 10. juletræ og forsøde julen med en million kroner. Den første vinder er fundet i Københavnsområdet.

I mange danske hjem er det efterhånden blevet en tradition at give en Quick Julekalender til hinanden i håbet om at forsøde julemåneden med lidt ekstra penge på lommen. Men for de fleste bliver det ved spændingen, men ikke for en midaldrende mand fra Københavnsområdet, der nær havde fået morgenkaffen i den gale hals, da det 10. juletræ blev skrabet fri.

For en midaldrende mand i Københavnsområdet udløste dette års skrabekalender ikke de 50 kroner, som han har prøvet et par gange før, men 1.000.000 kroner.

-Min far har de seneste 5-10 år købt Quick Julekalender til hele familie. Det er en hyggelig tradition, men jeg plejer ikke at vinde andet end 50 til 100 kroner, griner den midaldrende mand fra Københavnsområdet og fortsætter

-Men i år var den der. Jeg skrabede låge nummer 22 her i morges og var ved at få morgenkaffen i den gale hals, da det 10. og sidste juletræ tonede frem. Det er helt vildt!

Lidt af millionen skal bruges til lidt større gaver til familien under juletræet her om to dage og resten af pengene skal investeres.

Danske Lotteri Spil glæder sig til at høre fra de sidste fire vindere af hver 1.000.000 kroner 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • danske spil a/s
  • vinder

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv