Nyhed -

Danske Spil tror på, de unge vinder X Factor

I aften skal det sidste kuld møde dommerne og se, om de kan kvalificere sig til næste runde af den 10. udgave af X Factor, og her tror Danske Spils oddssættere på, at det bliver en af de unge, der vinder denne udgave.

”De unge har vundet 4 gange ud af de 9 gange, X Factor har kørt, og derfor tror vi mest på, at det bliver en af de unge, der vinder,” fortæller Peter Emmike Rasmussen, der er oddsætter hos Danske Spil.

Han tilføjer, at af det, vi har set på TV, så ser det også ud til, at det er de unge, der står stærkest i dette års X Factor felt.

Tror man på, at det bliver en af de unge, der vinder, så får man odds 2,00.

”Men der er også håb for grupperne, for 2 ud af de sidste 3 gange er det en af grupperne, der er løbet med sejren,” siger Peter Emmike Rasmussen og tilføjer:

”Lige nu kender vi ikke til alle grupperne, og der vil givetvis være nogle grupper, der bliver dannet i løbet af bootcampen.”

Tror man på, at det bliver en af grupperne, der vinder, så får man odds 3,50 på det.

Hvem vinder X Factor?

De Unge: 2,00

De Voksne: 3,00

Grupperne: 3,50

For yderligere information, kontakt da Danske Spils presseafdeling på 3085 1785

Related links

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv