Nyhed -

Onsdags Lotto vinder: Jeg tror, jeg har en engel

Onsdags Lotto vinderen fra Vejle har nu meldt sig, og selvom han var overrasket, havde han alligevel lidt set det komme.

En heldig mand fra Vejle Kommune har siden onsdag kunne kalde sig Lotto-millionær. Han var nemlig blandt de tre heldige spillere, der havde 6 rigtige, og dermed kunne dele 1. præmiepuljen i Onsdags Lotto. Hver spiller vandt 1.716.478 kr.

Den heldige spiller kunne sent onsdag aften konstatere, at et hemmeligt nummer havde ringet til ham to gange, og da han blev ringet op tredje gang, tog han telefonen.

-Jeg troede jo, at det var en, der ville sælge noget, så jeg spurgte ham med det samme ’hvad vil du sælge?’ Men da han præsenterede sig, kunne jeg godt høre, at han ikke var sælger.

Og det var helt korrekt. I den anden ende af røret havde vindren nemlig Danske Spils kundecenter, der kunne meddele ham, at de ringede med en god nyhed.

-Da det gik op for mig, at jeg havde vundet, tænkte jeg først ’okay, 45 kr’, men det viste sig så at være et noget større beløb.

Vinderen, der er 47 år, fortæller at pengene kommer på et rigtig godt tidspunkt, hvor bl.a. udgivelsen af tre bøger fylder meget. Og det er ikke første gang, at han har oplevet små mirakler i pressede tider.

-Jeg tror, jeg har en lille engel. Det lyder selvfølgelig mærkeligt for mange, men jeg har oplevet 20 gange i mit liv, at jeg lige fik hjælp fra uventet side, når jeg bad om det.

Og dagen før han blev ringet op om, at han havde vundet 1,7 mio. kr. havde han netop bedt sin engel om et rygklap, der kunne hjælpe ham lidt på vej.

-Pengene ryger ind på en konto. De har helt klart givet mig noget ekstra rum som jeg havde brug for nu. 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • lotto vinder
  • millionær
  • vinder
  • danske spil
  • danske spil a/s
  • onsdags lotto

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv