Pressemeddelelse -

19 millioner kroner til Greve

En Lotto-spiller i Greve har vundet 19 millioner kroner ved trækningen lørdag aften.

Danske Spil venter på at høre fra den spiller, der som den eneste har denne uges Lotto-vindertal på række på sin kupon. Kuponen er nemlig intet mindre end 19.045.290 kroner værd.

Der var dobbelt Jackpot ved lørdagens trækning: I to uger var det ikke lykkedes nogle af Lotto-spillerne at forudse alle syv udtrukne vindertal. Men denne lørdag ramte en spiller plet.

Spilleren med heldet, der kan omsættes til 19 millioner kroner, har vundet på en LynLotto købt hos Aiwing Trading & Vinhandel, Hundige Strandvej 48, 2670 Greve.

Det er den sjette største gevinst vundet i år. Den største faldt for tre uger siden, da en spiller i Værløse vandt 32,6 millioner kroner i Onsdags Lotto.

Se Lottos vindertal og præmier: https://danskespil.dk/lotto/vindertal/

Som altid trækker vi også en vinder en 1 million kroner blandt alle Lotto-spillere med gevinst, hvad end den er stor eller lille. I denne uge skal den heldige findes i Kvickly Middelfart. Nyheden om gevinsten vil spilleren få, når vedkommende præmiesøger sin kupon hos en Danske Spil-forhandler.

Hvad sker der, når man vinder den store gevinst i Lotto? Se med herunder.


Hvad gør du med kuponen? Hvad siger forhandleren? Hvornår skal bankdamen have et besøg? Og hvem besøger dig?

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • danske spil a/s
  • lotto vinder
  • vinder
  • jackpot
  • lotto
  • millionær

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale