Pressemeddelelse -

2 millioner kroner vundet i Magasin

Sådan en shoppingtur er sjældent noget, der pynter på bankkontoen. Men en spiller snuppede en Onsdags Lotto-kupon med hjem fra Magasin på Kongens Nytorv og er nu blevet 2 millioner kroner rigere.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen, som kan matche vinderrækken i gårsdagens Joker-trækning med den, der står trykt på hans eller hendes kupon. Men vi ser frem til, at den heldige spiller kontakter os for sine 2.000.000 kroner.

Dermed bliver der formentlig ”rum på kontoen” for endnu en indkøbstur i stormagasinet.

Det er anden gang inden for en uge, at Jokerens 1. præmiepulje går. I lørdags vandt en spiller på Frederiksberg puljen, som havde vokset sig stor siden den 10. januar i år. Men de 50 millioner kroner savner stadig en ejermand – heller ikke den spiller, har Danske Spil endnu hørt fra.

Se vindertal og præmier.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • danske spil a/s
  • jackpot
  • millionær
  • vinder
  • onsdags lotto
  • joker

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale