Pressemeddelelse -

Årets sidste millionærchance er mere end fordoblet

146 danskere er blevet Lottomillionærer i løbet af 2016, og nytårsaften kommer der minimum tre nye til, når Lotto holder Nytårstrækning lige efter Dronningens nytårstale.

Nytårsaften er for de fleste forbundet med pomp, pragt, fyrværkeri og traditioner. En af disse traditioner er at begynde aftenen med at samles til Dronningens nytårstale kl.18. Det er en god måde at sige farvel til det gamle år på. En rar måde at sige velkommen til det nye år på, kunne måske være med en million i lommen?

I år falder nytåret på en lørdag, og hos Danske Spil er lørdag lig med Lotto. Derfor trækkes der også den 31. december 7 vindertal. Nytårsaften er ikke en almindelig aften, og derfor har Lotto valgt at fejre nytåret med NytårsLotto og for første gang garantere 3 Millionærgarantier på 3 gevinstgivende lodder, udover de mulige førstepræmievindere.

-Lotto vil gerne være med til at gøre nytårsfesten lidt mere festlig og sørge for, at endnu flere får mulighed for at få deres drømme opfyldt, når de går ind i det nye år. Derfor er der mindst 3 millionærer nytårsaften ud over dem, der måske har 7 rigtige, siger Pernille Wendel Mehl, adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Udover at udvide Millionærgarantien, så bliver Lottotrækningen sendt for første gang på TV siden 2013. Det sker på TV2 lige efter Dronningens nytårstale, Lasse Rimmer er vært og både 1. præmiepuljen og de 3x1 mio. kr. i Millionærgarantien bliver trukket i udsendelsen.

- Nytårsaften er årets sidste aften, og den tilbringer vi normalt sammen med vores venner og folk vi holder af. Vores tanke er, at man kan give en Lottokupon som en værtindegave som supplement til blomsten. Så kan man se trækningen på TV2 direkte efter Dronningens Nytårstale, og hvis man er heldig, så kan man springe ind i det nye år som millionær med de folk man holder af, siger Pernille Wendel Mehl.

Jyder er heldigst

Det er ikke til at vide, hvor de heldige NytårsLottovindere kommer til at være i Danmark, men ser man på hele 2016, har jyderne været de bedste til at få fingrene i årets Lottomillioner.

Hele 72 Lottomillionærer fra Onsdags Lotto, Eurojackpot, Lotto og Joker kommer fra Jylland. På Sjælland er det tal 61, mens Fyn og øerne har 10.

-Det er ikke til at sige, hvor heldet slår ned, men det er sjovt at se, at jyder er så heldige, men det er København, der som by har flest milliongevinster indtil nu i 2016, siger Pernille Wendel Mehl.

De fire heldigste byer indtil nu i 2016 er: København med 8 millionærer, Esbjerg med 6 millionærer, Vejle med 5 millionærer og Aalborg med 4 millionærer.

-Vi ved ikke, hvor den heldigste Lotto-by er før efter nytårstrækningen, for det kan ændre sig, hvis gevinsterne falder samme sted. Men vi kan se, at det har været et rigtig godt år for de danske Lottospillere med mange millionærer, og det topper vi så af med minimum tre millionærer mere nytårsaften, siger Pernille Wendel Mehl

For yderlige oplysninger:

Marie Grabow Westergaard, pressechef i Danske Spil, tlf. 30851734.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • lotto
  • millionær
  • vinder
  • nytår
  • lotto vinder
  • lasse rimmer
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv