Pressemeddelelse -

Danske Spil: Bliver det hvid jul i år?

Er Danmark dækket af sne den 24. december om eftermiddagen? Det væddemål kan du nu spille på hos Danske Spil. Her regner man ikke med hvid jul i 2016.

Hobbymetrologer og andre med fornemmelser for vejret får nu en chance for at vædde på, om det bliver en hvid jul i Danmark i år. Danske Spil åbner for første gang i flere år op for spil på julevejret.

-Vejret og især julevejret er noget langt de fleste danskere har en holdning til. Rigtig mange har nok en drøm om, at det bliver en hvid jul, men statistisk set ser det ikke godt ud. Derfor giver vi odds 6,50 på en hvid jul og odds 1,07 på at landet ikke er dækket af sne den 24. december, siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil.

Da der kan være forskellige meninger om, hvornår det er hvid jul i Danmark, bruger Danske Spil DMIs definition på en hvid jul til at afgøre væddemålet.

-Med DMIs definition er chancerne for en hvid jul ret små. Det er kun sket 9 gange siden år 1900. Sidste gang var i 2010. Men det er jo vejret vi taler om, så man kan aldrig vide noget med sikkerhed, siger Peter Emmike.

Men hvorfor udbyder odds på noget, der er så usikkert som vejret?

-Det er et sjovt væddemål at udbyde. Danskerne er nogle af dem, der taler mest om vejret, og julevejret har sit eget indslag i vejrudsendelserne hele december. Vi vil gerne være med til at gøre snakken om julevejret lidt mere spændende, og så er odds på om julen bliver hvid oplagt, siger Peter Emmike.

Spillet om hvid jul bliver åbnet i dag.

DMI’s definition af en hvid jul: Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90 pct. af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange dage i forvejen

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • oddset
  • danske spil a/s
  • danske spil
  • hvid jul
  • sne

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv