Pressemeddelelse -

Danske Spil forventer spillelystne danskere under EM

Selvom Danmark ikke er med til EM, der sparkes i gang fredag, forventer Danske Spil stadig en rekordstor interesse for slutrunden på både Oddset og Tips.

Fredag aften sparker Frankrig og Rumænien EM i gang, når de tørner sammen på Stade de France. Der venter en slutrunde, hvor værtslandet er favoritter – både hos Danske Spil og hos Oddset-spillerne. Og der venter desværre også en slutrunde uden dansk deltagelse.

- Det er vi naturligvis ligeså ærgerlige over som resten af fodbold-Danmark. Mest af alt, fordi det bare altid er endnu sjovere, når vi selv skal heppe på vores eget hold. Derudover vurderer vi også, at den manglende danske deltagelse koster i omegnen af 10-20 procent i omsætning, siger Niels Folmann, adm. direktør i Danske Licens Spil.

Alligevel er der lagt op til en stor slutrunde med det største spiludbud nogensinde på Oddset og Tips. Der vil blandt andet være seks EM-Tipskuponer i løbet af slutrunden, og på hver eneste EM-kamp vil der, udover de sædvanlige klassiske spil, som hvem vinder kampen eller scorer første mål, være over 200 specials, for eksempel om der bliver scoret direkte på frispark eller bliver scoret i tillægstiden i 1. halvleg.

- Derudover forventer vi os meget af live-betting, som vi kan se, Oddset-spillerne virkelig har taget til sig, siger Niels Folmann.

Ved EM i 2012 var Danmark med, og her blev der spillet for 275 millioner kroner på Oddset og Tips. Og ved VM for to år siden, blev der omsat for 400 millioner kroner, hvilket var omsætningsrekord for en slutrunde hos Danske Spil.

- Vi forventer at nå mindst samme niveau som for to år siden. Vores mål er at sætte en ny rekord på omkring 400-425 millioner kroner, siger Niels Folmann.

For yderligere oplysninger

Morten Hedegaard
Kommunikationskonsulent
Danske Spil
Mobil: 24420743 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • oddset
  • em 2016

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv