Pressemeddelelse -

Danske Spil: Rolf Sørensen nærmer sig et exit i Vild med Dans

Den tidligere danske Tour-stjerne nærmer sig et exit, og overtager dermed pladsen fra Lucy Love som favorit til at ryge ud i denne uge.

Den tidligere danske Tour-stjerne nærmer sig et exit, og overtager dermed pladsen fra Lucy Love som favorit til at ryge ud i denne uge.

Emmelie de Forrest røg i fredags ud af Vild med Dans, og spørger man oddssætterne, hvem der må lade livet næste gang, er det Rolf Sørensen, som nu for alvor er i fare for at ryge ud. Efter ham er det Lucy Love, som eller er blevet spået en exit fra programmet op til flere gange.

”Vi har haft Lucy Love som favorit til at ryge ud i flere uger, da hun pointmæssigt ligger som den næstdårligste af alle danserne og samtidig har været i omdans to gange. Alligevel tror vi på, at hun måske kan klare en uge mere. Det gør så Rolf Sørensen til favorit til at ryge ud, hvilket det laveste odds på 2,10 også indikerer,” siger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter i Danske Spil, og tilføjer:

”Der er ingen tvivl om, at Rolf Sørensen er den, der får færrest point fra dommerne af alle deltagerne. Men han er så populær en skikkelse i Danmark, at det indtil nu har talt mere end danseevnerne. Men vi er snart på et tidspunkt i konkurrencen, hvor det er evnerne, der er det afgørende. Samtidig har Lucy Love haft en forbløffende evne til at overleve uge for uge, og det tror vi fortsætter lidt endnu,” vurderer Mathias Reimer Larsen.

I den anden ende cementerede Molly Egelind sin favoritværdighed efter at have scoret højest af alle danserne. Det betyder samtidig, at Simon Stenspil oddsmæssigt rykkede lidt væk fra Molly Egelind.

”Molly har holdt et højt, stabilt niveau i alle seks programmer indtil videre. Da Simon Stenspil var i den nederste halvdel af feltet pointmæssigt i sidste uge, vurderer vi, at han ikke længere er alene som førsteudfordrer. Faktisk har Signe Lindkvist lige sneget sig en tåspids forbi. Så nu får man odds 3,50 på hun vinder Vild med Dans, mens du får odds 3,75 på, at Simon Stenspil vinder ” siger Mathias Reimer Larsen.

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • vild med dans
  • oddset

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv