Pressemeddelelse -

Danske Spil: Smart ID kan hjælpe partnerskab med alderskontrol

Sundheds- og ældreministeriet har i dag offentliggjort et partnerskab med detailbranchen hvis mål er at få større fokus på håndhævelsen af aldersgrænser. Hos Danske Spil opfordrer man detailbranchen til at bruge Smart ID aktivt, når man spørger om ID.

I Danmark er der aldersbegrænsning på, hvornår man må købe tobak– ligesom der er i mange af vores nabolande. Det er der også, når man køber alkohol, spil og håndkøbsmedicin. Desværre har vi ikke samme tradition for at spørge efter - eller vise legitimation, men det skal der gøres mere ved. Det står klart efter Sundheds- og Ældreministeriet i dag præsenter et nyt partnerskab med detailhandlen, der skal stille skarpt på håndhævelsen af aldersgrænser. Noget der glæder Danske Spil.

-Vi er er rigtige glade for, at detailbranchen og Sundhedsministeriet vil arbejde sammen om, at få større fokus på et ID -kultur. Partnerskabet har fokus på tobak, men jeg forventer klart, at detailhandlens opmærksomhed vil være på alle de varer, der er aldersgrænser på. Det er et alles fælles ansvar at få skabt en kultur, hvor det er lige så naturligt at vise ID, som det er at vise billet i toget. For der er en grund til, at der er aldersbegrænsninger på visse produkter – de er kun for voksne, siger Stine Hove Marsling, CSR direktør i Danske Spil.

Det kan blive et langt, sejt træk at ændre kulturen og skabe en tradition for brug af billed-ID. Derfor opfordrer Stine Hove Marsling partnerskabet til at husk at bruge de værktøjer, der allerede findes.

-Sammen med en del fra detailbranchen og producenterne af produkter med aldersgrænser gik vi i foråret på gaden med det Digitale billed-id, Smart ID. Det er en gratis app, bundet op på NemID, der gør det lettere for unge altid at have billedlegitimation på sig. Den app er tiltænkt som hjælp til detailbranchen og de unge, og vi vil være rigtig glade, hvis Smart ID kan hjælpe partnerskabet mod målet, siger Stine Hove Marsling.

Smart ID er et supplement til anden billedlegitimation såsom pas og kørekort og Smart ID kan downloades og bruges som legitimation allerede nu.

Læs mere om Smart ID her: http://www.smart-id.dk/

For yderlige information

Danske Spil, pressechef Marie Grabow Westergaard, tlf. 301851734.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • aldersgrænser
  • smartid
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv