Pressemeddelelse -

”Det er tid til at drømme de store drømme”.

Eurojackpot skriver historie, når 1. præmiepuljen for fjerde uge i træk er i max på 570 mio. kr. Hos Danske Spil håber man bare på en dansk vinder af den mere end halve milliard kroner.

For alle lotterispillere er vi på vej mod en historisk fredag. Siden Eurojackpot første gang rullede kuglerne i 2012 og danskerne kunne spille med om de mange millioner, har der aldrig tidligere været fire uger med en max-pulje på 570 mio. kr. Den er altid blevet vundet tidligere end fire uger.

-Vi skriver lotteri-historie lige nu. Fire uger er med en max-pulje er helt uvirkeligt. I denne uge er der 570 mio. kr. i 1. præmie og 145 mio. kr. i 2. præmie på Eurojackpot, så det er tid til at drømme de store drømme, siger Pernille Wendel Mehl, adm. dir. for Danske Lotteri Spil.

Det er kun to uger siden, at en dansker vandt en andel af en af de kæmpe 2. præmiepuljer, og fik 46 mio. kr. for sin Eurojackpotkupon. Ekspedienten, der solgte kuponen, har siden følt sig lidt som lykkens gudinde.

- Det boblede helt indeni mig, da jeg fik at vide, at vinderkuponen var solgt hos mig. Mine kunder joker ellers altid med, at jeg er god til at sælge kuponer uden gevinst. Det er dejligt at bevise, at jeg også kan sælge vinderkuponer, siger Hanna fra Føtex på Vesterbro i København, der solgte vinderkuponen.

Vinderen af den store gevinst på 46 mio. kr. har meldt sig, men vil gerne være anonym. Hos Danske Lotteri Spil håber Pernille Wendel Mehl på, at endnu en dansker hiver millionerne hjem på fredag.

-Statistisk set kan man jo vinde både 1.præmien og 2.præmien på en kupon og dermed få i alt 715 mio. kr. Det er måske et vildt scenarie, men jeg håber virkelig, at det er en kupon solgt i Danmark, der vinder, så vi igen kan uddele en af de helt store præmier ud til vores spillere, og hvem ved om vi slår den hidtidige rekord for den højest udbetalte gevinst i Danmark. Den nuværende rekord er 315 mio. kr., siger Pernille Wendel Mehl.

Hvis man skeler lidt til teorien, så er det heller ikke utænkeligt, at det bliver en dansker, der snupper en milliongevinst. Fire af de 10 største gevinster på Eurojackpot nogensinde er vundet i 2018. Og hele ni gange i år er der en dansker, der har snuppet en milliongevinst bare på Eurojackpot.

I alt har 93 danskere prøvet at blive Eurojackpotmillionær siden 2012, og tilsammen har de vundet mere end 1. mia. kr. 

De 10 største Eurojackpot-gevinster i Danmark:

1. 315.009.958 kr. – uge 8 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør

2. 148.183.435 kr. – uge 45 2017- Spar Skallerup, Nordre Klitvej 35A, 9800 Hjørring

3. 135.177.015 kr. – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev

4. 114.000.000 kr. – Uge 1 2017 – Super Brugsen, 3310 Ølsted

5. 63.257.880 kr. – Uge 47 2017 – Super Brugsen, 4990 Sakskøbing

6. 46.309.910 kr. – Uge 22 2018 – Føtex, 1620 København V

7. 18.482.286 kr. – Uge 5 2018 – Kvickly, 3300 Frederiksværk

8. 15.641.007 kr. – Uge 18 2015 – OK Plus, 4000 Roskilde

9. 14.735.055 kr. – Uge 21 2018 – Spar, 5350 Rynkeby

10. 13.188.188 kr. – Uge 2 2018 – Kvickly, 2620 Albertslund

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv