Pressemeddelelse -

Gylden onsdag for Oddset-spillerne

De danske gamblere blev onsdag d. 20. april forgyldt i sjælden grad på Oddset med en samlet gevinst på intet mindre end 16.5 mio. kr. Det er den næststørste gevinst udbetalt på én dag i Oddsets historie.

Der findes gode dage for Oddset-spillerne, og så findes der de helt ekstraordinære af slagsen.

Onsdag d. 20. april 2016 vil Danske Spils Oddset-kunder sent glemme, idet dagen samlet set indbragte gamblerne et nettooverskud på hele 16.5 millioner kroner.

FC Barcelonas genrejsning med nedsablingen af Deportivo La Coruna på 8-0, Liverpools ydmygelse af Everton i Merseyside derbyet på 4-0, Real Madrids storsejr på 3-0 over Villarreal og FC Københavns sejr på 1-0 over Brøndby i DBU Pokalturneringen var alle resultater, som i den grad faldt i Oddset-spillernes smag.

Storsejre til samtlige af de mest populære europæiske klubhold blandt Oddset-spillerne var derfor grundlaget for den usædvanlige succes, der sjældent er set større.

-Nogle gange går alt bare op i en højere enhed for spillerne. Onsdagens exceptionelle udbetaling på 16.5 millioner kroner er den næststørste enkeltstående udbetalingsdag i Oddsets 22 årige historie – kun overgået af 4. april 2015, hvor Oddset-spillerne vandt 19 millioner kroner. Det er, hvad man i den grad kan kalde en for en glimrende Oddset-onsdag for kunderne, siger Hans-Henrik Busk Stie Content Manager på Oddset.

Danske Spil ønsker tillykke til de mange dygtige og forudseende Oddset-spillere.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • oddset
  • vinder
  • pokal
  • oddsetvinder

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv