Pressemeddelelse -

Historisk lav tiltro til de danske håndboldkvinder

De danske håndboldkvinders EM starter mandag aften, hvor landstræner Klavs Bruun Jørgensens spillere møder Montenegro i den første kamp.

Danske Spil meddeler før turneringsstart, at danske håndboldfans ikke har de store forventninger til det danske landsholds præstationer i turneringen i Sverige.

- Vi har ikke set så lav tiltro til holdets vinderchancer i de seneste mange år. Kun lidt over fem procent af spil på den endelige EM-vinder er placeret på Danmark, og det er det laveste, vi har set i nyere tid, siger Jan Trier, oddssætter hos Danske Spil.

Danskerne tror dog, at Danmark vinder den indledende pulje, hvor holdet udover Montenegro møder Ungarn og Tjekkiet. Går Danmark videre til mellemrunden, venter der allerede der benhård modstand i form af nationer som Norge, Rusland og Rumænien.

Danske Spils kunder vurderer, at guldmedaljerne ender hos vores norske naboer.

- Vi har Norge som guldfavoritter, og det er danskerne helt enige i. Næsten halvdelen af spil på EM-vinderen er faldet på dem, siger Jan Trier.

Danmark som vinder af gruppe C er til odds 1,60, mens Danmark som europamester giver pengene 15 gange igen. 

Related links

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv