Pressemeddelelse -

Landskamp: Størst tiltro til Chile blandt Oddset-spillerne

Når Danmark tirsdag tager imod Chile, så er forventningen blandt Oddset-spillerne, at gæsterne løber med sejren.

Danmark tager tirsdag imod de sydamerikanske mestre fra Chile, og selvom danskerne stiller op i fodboldtrøjer leveret af danskerne, så tror Oddset-spillerne ikke på dansk sejr. Således ligger 55 procent af alle indskud på en chilensk sejr, og det er der en god grund til, mener Danske Spils oddssættere.

”Det er ikke så overraskende, at Chile er oddsernes favoritter, for Chile kommer med Vidal, Alexis Sanchez og alle de andre stjerner, og så er de sydamerikanske mestre,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil.

Selvom Oddset-spillerne tror mere på Chile end Danmark, så afspejler det dog ikke oddset i kampen mellem de to hold.

”Vurderet ud fra oddsene er Danmark favorit til odds 2,60, mens Chile giver odds 2,90. Det kan også være en af årsagerne til, at flere tror på Chile end Danmark. Men når det er sagt, så var Danmark ikke særligt overbevisende mod Panama,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil, og tilføjer:

”Så er der også en anden motivation for vores spillere, i og med vi spiller om startpladser til VM, hvor Chile reelt set ikke har noget at spille for. Det kan have betydning for en spiller som f.eks. Alexis Sanchez, der har været ude at sige, at han hellere ville restituere frem for at spille kampen. Så på trods af kun omkring 30 % af danskerne tror på sejr, så vurderer vi alligevel, at en sejr til Danmark ikke er så urealistisk endda.”

Emner

  • Sport

Kategorier

  • landsholdet
  • landskamp
  • oddset
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv