Pressemeddelelse -

Lotto-millioner til Jyllinge, Egtved og Næstved

Lotto-puljen på 10 millioner kroner er vundet i Kvickly i Jyllinge, og spillere fra Egtved og Fensmark ved Næstved skal kigge nærmere på deres kupon efter lørdagens Lottotrækning. I de to sidstnævnte byer er Millionærgarantien nemlig blevet udtrukket.

Hver uge er der 130.000 vindere af Lotto, og for en heldig spiller fra Roskilde Kommune var lørdag aften ekstra god, da vedkommende blev tilsmilet af heldet. Den heldige spiller havde alle syv tal rigtige. Dermed sikrede spilleren sig en samlet gevinst på 10.713.117 kroner. Den heldige kupon er blevet købt i Kvickly i Jyllinge, Jyllingecentret 2, 4040 Jyllinge.

Da gevinsten er over 1,5 millioner kroner, vil vinderen blive tilbudt millionærrådgivning fra Danske Spil.

Den heldige spiller med kuponen fra Kvickly i Jyllinge var dog ikke den eneste, der var badet i Fru Fortunas lykke lørdag aften. Hele to spillere blev nemlig udtrukket som vindere af Millionærgarantien, så både en spiller med en kupon købt i Dagli'brugsen Ågård i Egtved og en spiller med en kupon købt i SuperBrugsen Fensmark i Holmegård ved Næstved har vundet 1 million kroner hver.

Millionærgarantien gjaldt tidligere kun for kuponer med gevinst på, men fra den 27. maj har Millionærgarantien nu omfattet alle spillede rækker, så derfor er der ekstra god grund til at tjekke sin kupon, hvis den er købt i Egtved eller Fensmark ved Næstved.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra nogen af vinderne.

Der var ikke nogen, der fangede Jokeren. Så den stiger til 12 millioner kroner, der kan vindes allerede på onsdag.

Næste uges 1. præmier er på 6 millioner kroner og der er igen 2x Millionærgaranti, der bliver udtrukket på alle spillede rækker.

Denne uges vindertal var

Vindertal: 9, 19, 26, 29, 30, 32, 33

Tillægstal: 6

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil a/s
  • millionær
  • lotto vinder
  • lotto
  • vinder

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv