Pressemeddelelse -

Nye Lottomillionærer i Helsingør, Frederikshavn og Bjergby ved Hjørring.

Det er ikke kun solen, der kan sprede glæde midt i det danske sommervejr, en heldig Lotto-spiller fra Helsingør kommune har efter lørdags Lottotrækning fået en lidt sjovere sommer. Vinderen, der havde spillet på nettet, havde nemlig de 7 rigtige vindertal og vandt dermed 1. præmien på 6 mio. kr.

Endnu to andre spillere fik en glædelig overraskelse via deres Lottokupon. De har begge vundet Millionærgarantien, der bliver udtrukket på alle spillede Lottorækker hver uge.

Den ene vinder af Millionærgarantien er fra Frederikshavn kommune og har vundet på sit Plusabonnement, den anden vinder har købt sin kupon i Dagli' Brugsen Bjergby, Skagen Landevej 93 Bjergby, 9800 Hjørring.

Danske Spil tager kontakt til de vindere, der har spillet på nettet, men vinderen fra Bjergby har endnu ikke meldt sig.

Der var ingen der fangede Jokeren. Den er på 2 mio. kr. og kan vindes allerede på onsdag.

Denne uges vindertal er:

3, 4, 10, 12, 16, 21, 23

Tillægstal:

34

Emner

  • Sport

Kategorier

  • vinder
  • lotto vinder
  • millionær
  • danske spil a/s
  • lotto

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv