Pressemeddelelse -

Oddset på Brøndby-guld rasler ned

FCM og Brøndby lå indtil det indbyrdes opgør med á point i Superligaen. Kun måldifferencen adskilte dem. Efter Brøndbys comebacksejr på 3-2, så er de nu klare mesterskabsfavoritter. I hvert fald i følge Danske Spil.

- Vi har justeret oddset på Brøndby til at vinde det danske mesterskab, så det er faldet fra 1,65 til 1,25, udtaler Mathias Reimer Larsen, oddssætter hos Danske Spil og fortsætter:

- Ser vi på de resterende kampe i Superligaens Mesterskabsspil, så har Brøndby umiddelbart et lettere slutprogram. Både Brøndby og FCM skal møde FCK på udebane, hvilket nok bliver deres sværeste udekamp. Brøndby har dog nu fordelen af at møde FCM på hjemmebane i deres sidste indbyrdes opgør i sæsonen, og her vil de muligvis kunne afgøre mesterskabet.

- Det skal siges, at Brøndby også var favoritter til at vinde mesterskabet inden opgøret mod FCM, til trods for at begge hold lå á point i Mesterskabsspillet, men nu hvor de tre points forspring, så er det klart, at favoritværdigheden er forøget.

Da FCM var foran 2-0, kunne man få sine penge 30 gange igen på en Brøndby-sejr. Det odds var der flere kunder, som havde udnyttet hos Danske Spil.

- Vi har nogle kunder, som nok er vågnet med et ekstra stort smil på læben i dag. Der var nemlig flere, som spillede på Brøndby-sejr, da de var bagud 2-0, og dermed scorede odds 30. Det fik de en ganske god skilling ud af, siger oddssætter Mathias Reimer Larsen.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • brøndby
  • f.c. midtjylland
  • oddset

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv