Pressemeddelelse -

Poker hos Danske Licens Spil udsat for robot-spil

Danske Licens Spil og vores samarbejdspartner Bwin Party opdagede for nylig en række såkaldte ”bots” (spillerobotter) i vores pokernetværk, og da vi ikke accepterer brugen af sådanne bots spærrede vi de spilkonti, der var relateret til robotspillet.

Vi besluttede endvidere, at de indestående midler på disse konti skulle konfiskeres og fordeles forholdsmæssigt til de spillere, der var blevet berørt af robot-spillet.

Dog var der ikke konfiskerede midler nok til at dække de berørte spilleres reelle tab, og dette er selv sagt beklageligt.

Vi reagerer naturligvis altid med det samme ved mistanke om spil via bots og arbejder løbende på at optimere netværket samt kontrollere de enkelte spilleres spilmønstre – for sikre den bedst mulige spiloplevelse. Men spilleres selvstændige handlinger og brug af bots over for andre spillere medfører ikke erstatningsansvar for hverken Danske Licens Spil eller vores samarbejdspartner i forhold til de beløb, som tabes til de pågældende bots.

Danske Licens Spil og vores samarbejdspartner faciliterer et netværk, hvor spillere fra hele verden kan mødes og spille imod hinanden ved de forskellige pokerborde og igennem de forskellige spilformer.

At nogle spillere forsøger at optimere eller automatisere deres pokerspil via bots er en adfærd, som hverken Danske Licens Spil eller den øvrige del af spillebranchen accepterer. Vi ønsker naturligvis, at pokerspillet i vores netværk altid sker mellem fysiske personer.

Derfor er det også fast praksis, at spillere, som gør brug af bots, udelukkes fra pokernetværket, så snart de opdages.

Med venlig hilsen

Thomas Rørsig
Informationschef
Danske Spil

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • poker

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv