Pressemeddelelse -

Sara Maria og Silas er store favoritter

Præstationerne har været overbevisende fra Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst. Så overbevisende, at Danske Spil nu har parret som klare favoritter til at vinde Vild med dans.

Seks par er tilbage. Seks par har muligheden for at danse sig til tops. Men ét par har danset sig klart i front på Danske Spils favoritbarometer.

- Sara Maria Franch-Mærkedahl er måske den bedste ”nydanser”, der har deltaget i Vild med dans. Sammen med Silas Holst scorer de toppoint fra de fire dommere fredag efter fredag, og parret er helt suveræne, siger Jan Trier, oddssætter hos Danske Spil.

Derfor har han og kollegerne også Sara Maria og Silas som store favoritter til at danse sig til tops. Det giver odds 1,55. Men der er naturligvis stadig konkurrenter, der tager dansen op.

- Som outsider har vi Johannes Nymark og Claudia Rex. Parret startede helt forrygende og var for et par uger siden favoritter til at vinde programmet. Det virker dog som om, de er gået lidt i stå, og derfor har vi ikke længere den helt store tro på, de kan true Sara og Silas i kampen om Vild med dans-titlen, fortæller Jan Trier.

I den anden ende af favoritbarometret må Helge Wammen og Sofie Kruuse finde sig i at være placeret. De giver odds 40, hvis de trodser Danske Spils forventninger og danser sig til sejren.

For yderligere oplysninger

Jan Trier, oddssætter hos Danske Spil, mobil 2380 4794

Hvem vinder Vild med dans?

Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst  1,55 
Johannes Nymark og Claudia Rex    3,75
Paprika Steen og Mads Vad      7,50 
Ditte Ylva Olsen og Morten Kjeldgaard    12,00
Astrid Krag og Thomas Evers Poulsen    25,00 
Helge Wammen og Sofie Kruuse    40,00


Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • oddset
  • vild med dans

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv