Pressemeddelelse -

​Spændingen stiger: Stadig 3x1 million kroner i spil på skrabejulekalenderen

Selv om vi endnu har et par dage til juleaften, så er der allerede fem heldige danskere, der kan se frem til en ekstra glædelig jul. På en enkelt dag har Danske Spil udbetalt præmier for 2.750.000 kr. To af dem har skrabet sig frem til 10 juletræer på Quicks ikoniske skrabejulekalender og kan således gå ind i det nye år som millionærer.

Den ene millionvinder har købt sin kalender i SuperBrugsen Høruphavn på Søndre Landevej 225, 6470 Sydals mens den anden har købt sin vinderkalender hos Føtex Friheden på Strandmarksvej 20, 2650 Hvidovre.

Da der er 5x1 milliongevinster på højkant, så er der altså stadig tre chancer endnu for at skrabe sig til en million skattefri danske kroner.

Selvom man ikke har været så heldig at finde de ti juletræer, er der også andre gode gevinster at hente på julekalenderen. En heldig vinder fra Østerbro har således skrabet sig til en af andenpræmierne på 50.000 kroner.

Loddet ”Pakkejagt”, som har en hovedpræmie på to millioner, som altså stadig kan vindes, gav en heldig spiller fra Grønland en præmie på 100.000 kroner, mens en vinder af ”Bogstavjagt” der har købt sit lod i Værløse Vinhandel, er løbet med en gevinst på 600.000 kr. 

Stort tillykke og glædelig jul til alle vinderne. Danske Spil har ikke været i kontakt med nogen af dem. 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • quick
  • julekalender
  • skrabekalender
  • vinder
  • millionær
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv