Pressemeddelelse -

Status på sag om udlodning fra spilleautomater

Til redaktionen

Status på sag om udlodning fra spilleautomater.

Som en udløber af den kritik, der blev rejst i to Operation X-programmer i november 2013 af udlodningen af penge til gode formål fra flere spillehaller i Danmark, har SKAT nu fremsendt et forslag til Elite Gaming om efterbetaling af i alt ca. 21 millioner kroner til SKAT.

Udlodningen til de gode formål er baseret på et nedslag i den afgift, der skal betales til SKAT af de gevinstgivende spilleautomater. SKAT har efter en stikprøvekontrol af en række foreninger vurderet, at nogle af disse ikke har været berettiget til at modtage udlodningerne.

Som en konsekvens af forslaget fra SKAT har Elite Gaming valgt midlertidigt at standse udbetalingen af udlodningsmidler, indtil selskabet har haft lejlighed til at drøfte det fremsendte forslag med SKAT. Elite Gaming ønsker nemlig at være sikker på, at nye udlodningsmodtagere ikke bliver bragt i en situation, hvor de risikerer at skulle tilbagebetale bevilgede støttebeløb.

Elite Gaming vil bede de foreninger, der efter SKATs vurdering har fået uberettiget støtte, om yderligere dokumentation for anvendelsen af de tildelte penge, ligesom Elite Gaming vil orientere foreningerne om, at SKATs afgørelse vil kunne føre til et krav om tilbagebetaling.

Elite Gaming er i øvrigt godt tilfreds med SKATs kontrol af disse sager, fordi initiativet ligger i direkte forlængelse af de mange ændringer, Elite Gaming har gennemført som en følge af kritikken i de to tv-programmer.


Med venlig hilsen

Jette Posch
Direktør
Elite Gaming
Mobil: 20 30 50 57

Emner

  • Sport

Kategorier

  • elite gaming

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale