Nyhed -

​Fynsk jobmesse var en kæmpe succes for Danske Fragtmænd

Torsdag løb Fyns årlige jobmesse af stablen, og traditionen tro var der deltagelse af Danske Fragtmænd.

Danske Fragtmænds stand var en af de mest populære, og i omegnen af 600 besøgende slog et smut forbi, og stakken af modtagne ansøgninger talte omkring 300 til både kontor-, terminal- og chaufførstillinger.

- Det var en kæmpe succes for os, og standen var meget besøgt. Danske Fragtmænd er et meget kendt brand, fordi vi er så synlige, og der var stor interesse for os. Så vi havde en rigtig god dialog med mange kvalificerede kandidater, fortæller Susan Almind Andersen, der til daglig er teamleder i kundeservice hos Danske Fragtmænd Fyn.

For at øge opmærksomheden mod Danske Fragtmænd fra starten af dagen, var der blevet delt flyers ud til deltagerne, da jobmessen åbnede dørene kl. 10.00.

Flere end 6.800 personer deltog i årets jobmesse, der dermed slog rekord i deltagertal. Med cirka 150 stande er den landets største af sin slags, og den bliver arrangeret af de fynske kommuner og a-kasser med henblik på at skabe dialog mellem virksomheder, uddannelsessteder og ledige.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • danske fragtmænd
  • rekruttering
  • transport
  • jobmesse