Pressemeddelelse -

Fokus på vindermentalitet skaber øget medarbejderperformance

70 % af danske virksomheder fokuserer på at skabe og fastholde en vindermentalitet i organisationen, og 60 % oplever, at deres fokus på vindermentalitet har en direkte effekt på medarbejdernes indsats. Det viser en undersøgelse fra DANSK HR.

”Fokus på vindermentalitet skal være forankret i den overordnede strategi. Det skal være nedfældet og  formaliseret, så der ikke er tvivl om, hvordan og hvorfor virksomheden ønsker at skabe en synlig og målbar vinderkultur i organisationen,” udtaler Kim Staack Nielsen, CEO i DANSK HR.

Hele 70 % af de adspurgte organisationer i DANSK HR’s undersøgelse udtrykker klart, at de bevidst arbejder på at skabe og fastholde en vindermentalitet i organisationen. ”Alene dette høje tal er et udtryk for, at danske organisationer har måttet optimere på området, som før krisen måske ikke var synlig i samme grad, som det er i dag. Den danske ledelsesmodel har måttet tage mere  anglesaksiske islæt til sig, og performance er rykket højere op i værktøjskassen, end work/life balance var før finanskrisen,” siger Kim Staack Nielsen.

Ifølge undersøgelsen oplever 60 % af de adspurgte virksomheder, at deres fokus på vindermentalitet har en direkte effekt på medarbejdernes indsats. ”Selvom vi har dygtige medarbejdere, kan virksomhedernes resultater optimeres gennem vindermentalitet. Her viser undersøgelser klare resultater. Lektor Anders R. Kristensens analyser viser, at engagementet og performanceresultaterne øges, når der er udviklet klare retningslinjer for, hvordan den formelle vindermentalitet skal indarbejdes og vedligeholdes,” siger Kim Staack Nielsen.

DANSK HR’s undersøgelse viser yderligere, at hele 62 % af virksomhederne i Danmark har fokus på udvikling af lederne, så de er i stand til at forankre vindermentaliteten blandt medarbejderne, og at 47 % har indført performancesamtaler i forbindelse med at styrke vindermentaliteten.

”Ikke kun de danske private og offentlige virksomheder har gennem en årrække haft fokus på at udvikle lederne, så de er stand til at forankre vindermentaliteten blandt de ansatte. Også udenlandske undersøgelser blandt andet fra Bosten Consulting Group har siden 2007 vist, at dette har været blandt de vigtigste områder, når vi taler om ledelsesstrategier. Den finansielle krise har også været med til at øge andelen af virksomheder, der benytter muligheden for at styrke vindermentaliteten gennem performancesamtaler,” slutter Kim Staack Nielsen.

 

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af DANSK HR i samarbejde med
Interresearch a|s.

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • dansk hr
  • pid
  • personalechefer i danmark
  • hrm
  • hr
  • vindermentalitet
  • vinderkultur
  • performance

DANSK HR er Danmarks største forening og faglige netværk for HR-direktører, HR-chefer, HR Business Partners, HR-ansvarlige og HR-konsulenter.

DANSK HR's formål er at varetage interesserne for danske HR-chefer og andre HR-ansvarlige
fra både den private og offentlige sektor samt andre personer, som arbejder med HR-området.

Hos DANSK HR arbejder vi for at forbedre virksomhedernes kendskab og brug af Human
Resource ansvarlige.  

DANSK HR’s kerneområder i forhold til medlemmerne er formidling af HR-viden, HR-netværk
og HR-rådgivning.  

DANSK HR udgiver erhvervstidsskrifterne HR-chefen, Ledelse i Udvikling, HR guiden og
Ledelse  og Udvikling, ligesom vi hvert år arrangerer Danmarks største HR-messe, Træfpunkt Human Resources.

DANSK HR har ca. 1000 medlemmer.

Kontakt

Kim Staack Nielsen

Pressekontakt Chairman & CEO 86216111

Marie Korsgaard

Communication Manager Redaktion, kommunikation, presse 86216111