Pressemeddelelse -

PID på vej mod nye mål

PID–Personalechefer I Danmark har lagt en ny strategi for organisationen. PID, som repræsenterer næsten 40 % af alle danske HR-afdelinger, har valgt at udrulle sin nye strategi sammen med et navneskifte for organisationen. Det betyder, at PID pr. 17. april 2013 skifter navn til DANSK HR.

Overordnet vil den nye strategi optimere DANSK HR’s fokus på sin ”core business”. Det vil med andre ord sige en fortsat og mere fokuseret strategi på at være HR-afdelingernes HR-videncenter og understøtte alle medlemmer og deres virksomheder i det daglige HR-arbejde med at forbedre konkurrenceevnen.

”Vi skal konstant være på forkant inden for HR-viden,” siger Kim Staack Nielsen, som er CEO for DANSK HR, og han fortsætter:

”Finanskrisen har vist, at også HR-afdelingerne skal være forretningsorienterede og levere de HR-værktøjer, som er med til at optimere organisationen med en bedre performance fra de enkelte medarbejdere og vise vejen til også en bedre bundlinje i de private virksomheder – uden det går ud over trivsel og teamsamarbejdet.”

DANSK HR har brugt over 12 måneder på at gennemarbejde sin nye strategi, hvor alle lige fra medlemmer, ansatte, bestyrelsen og eksterne rådgivere har været med inde over processen. De nye mål, som DANSK HR har sat sig ud over at være HR-afdelingernes HR-videncenter, er i en større grad at åbne op for større muligheder for at videndele medlemmerne imellem. På blot et år er DANSK HR gået fra at have otte netværksgrupper til 12 fordelt over hele landet, hvori der er oprettet særlige netværksgrupper, som udelukkende er for HR-chefer eller HR-direktører, og hvor særlige emner inden for HR er til debat.

”Udviklingen kræver, at vi viser vejen for vores medlemmer til de mulige og bedste måder at videndele på. Derfor vil vores nye strategi bygge på hyppigere og mere praktiskorienterede webinarer, HR-konferencer, mere fagrelevante HR-magasiner, som udsendes 17 gange om året samt en ny læringsportal, der kan tilkøbes for organisationens medlemmer,” siger Kim Staack Nielsen.

”Vi er der, hvor HR er rykket tættere på topledelsen, og det kræver også en tilpasning af vores ydelser til DANSK HR’s medlemmer. Vi vil med vores nye strategi blive endnu bedre til at møde vores medlemmer der, hvor de er. Eller sagt med andre ord så skal vi have tilbud til alle HR-afdelinger uanset størrelse, opgaver, strategisk niveau og forretningsmæssige udfordringer,” slutter Kim Staack Nielsen.

DANSK HR fejrer både sit 20 års jubilæum, udrulningen af den nye strategi og navneskiftet d. 17. og 18. april 2013 i henholdsvis Århus og København.

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • personalechefer
  • personalechefer i danmark
  • dansk hr
  • pid
  • hrm
  • hr

DANSK HR (PID–Personalechefer i Danmark fra 1992 til april 2013) er Danmarks største forening og faglige netværk for HR-direktører, HR-chefer, HR Business Partners, HR-ansvarlige og HR-konsulenter.

DANSK HR's formål er at varetage interesserne for danske HR-chefer og andre HR-ansvarlige fra både den private og offentlige sektor samt andre personer, som arbejder med HR-området.

DANSK HR arbejder for at forbedre virksomhedernes kendskab til og brug af HR-ansvarlige. 

DANSK HR’s kerneområder i forhold til medlemmerne er formidling af HR-viden, HR-netværk og HR-rådgivning.

DANSK HR udgiver erhvervstidsskrifterne HR-chefen, Ledelse i Udvikling, HR guiden og Uddannelse & Udvikling, ligesom vi hvert år arrangerer Danmarks største HR-messe, Træfpunkt Human Resources.

DANSK HR har ca. 1000 medlemmer.

Kontakt

Kim Staack Nielsen

Pressekontakt Chairman & CEO 86216111

Marie Korsgaard

Communication Manager Redaktion, kommunikation, presse 86216111