Pressemeddelelse -

PID–Personalechefer I Danmark overtager tidsskriftet Uddannelse & Udvikling

PID har indgået en aftale med Uddannelse & udvikling ApS for tidsskriftet Uddannelse & Udvikling. Fra 1. august 2011 vil Uddannelse & Udvikling blive udgivet under samme navn men i PID-regi.

PID, som i dag dækker både PID–Personalechefer i Danmark og foreningen for Offentlige HR-Chefer (OHRC), har valgt at overtage aktiviteterne for tidsskriftet. PID, som i forvejen udgiver tidsskrifterne Personalechefen, Ledelse i Udvikling og HR guide, har set det som en del af organisationens strategi at tage Uddannelse & Udvikling ind under sine udgivelser.

Uddannelse & udvikling indeholder desuden de to omfattende guides Dansk Kursus/KonsulentGuide og Dansk KursusCenter Guide.

Alle tidsskrifter inklusiv Uddannelse & Udvikling udsendes til alle PID’s medlemsvirksomheders HR-afdelinger, som omfatter knap 1.100 danske virksomheder. Herudover vil Uddannelse & Udvikling forsat blive solgt i abonnementsform til andre ledere og møde- og uddannelsesplanlæggere.

Anden udgave af Uddannelse & Udvikling i 2011 vil udkomme primo september. Fremover vil Uddannelse & Udvikling udkomme som sædvanligt to gange årligt henholdsvis ultimo januar og ultimo august i et oplag på 2000 eksemplarer.

Om Uddannelse & Udvikling
Uddannelse & Udvikling beskæftiger sig med human resource development i private og offentlige virksomheder – danske såvel som internationale. Tidsskriftet udkommer to gange årligt og giver ledere og medarbejdere inspiration til udvikling af virksomhedens menneskelige ressourcer. Læserne findes i danske erhvervsvirksomheder inden for både den private og den offentlige sektor – samt på hoteller, kursuscentre og blandt kursusarrangører. Den vigtigste målgruppe er HR-ansvarlige, personale- og uddannelseschefer og deres nærmeste medarbejdere.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • medarbejdere
  • hr
  • organisationsudvikling
  • organisation
  • human resources development
  • personaleudvikling
  • uddannelse & udvikling

PID er Danmarks største forening for personalechefer og andre personaleansvarlige. PID's formål er at varetage interesserne for danske personalechefer fra både den private og offentlige sektor. Hos PID arbejder vi for at forbedre virksomhedernes kendskab og brug af personale til personaleudviklings- og administrative opgaver. Vi arbejder for at udbygge samarbejdet mellem personer, som dagligt arbejder med organisationsudvikling og personaleadministration og for at udvikle medlemmerne på deres arbejdsområde gennem en række medlemsservices.
PID har ca. 1100 medlemmer.

Kontakt

Kim Staack Nielsen

Pressekontakt Chairman & CEO 86216111

Marie Korsgaard

Communication Manager Redaktion, kommunikation, presse 86216111