Pressemeddelelse -

Aktivitetsrum i sommerhuse er en god investering

Flere ejendomsmæglere opfordrer trods krisetider sommerhusejere til at tænke langsigtet og investere i et sommerhus med aktivitetsrum, når der kigges efter nyt sommerhus. Huse med aktivitetsrum med fx billard, pool og bordtennis er nemlig meget efterspurgte og har god udlejning. Hos udlejningsbureauet dansommer a/s kan man bekræfte tendensen; huse med aktivitetsrum lejer bare bedre ud. ”Hos dansommer imødekommer vi med konceptet aktivitetshuse en tendens, som er meget oppe i tiden, nemlig at hele familien eller flere familier kan samles om fælles aktiviteter i danske sommerhuse,” udtaler indlejningschef Susanne Østergaard.

”Flere og flere husejere kan heldigvis godt se det fornuftige i den langsigtede investering – til sæson 2012 har vi 280 aktivitetshuse og vi har brug for mange flere, da efterspørgslen er stor”, siger Susanne og fortsætter ”vi ser en klar tendens til at aktivitetshuse har en højere udlejning og dermed indtjening end de almindelige sommerhuse. I gennemsnit udlejes denne type huse over 2 uger mere om året end andre sommerhuse, og det betyder flere kroner i husejerens lomme”.

Aktiviteter samler familien

En af årsagerne til aktivitetshusenes succes skal findes i en høj udlejning i de uger, hvor vejret herhjemme ikke altid viser sig fra sin bedste side: ”det gode ved aktivitetshusene er, at de i høj grad udlejes året rundt. Der er nemlig ingen fare for at børnene keder sig, selvom vejret skulle gå hen og blive dårligt”, siger Susanne. ”Derudover er der mulighed for at holde ferie sammen med andre børnefamilier eller samle store familier, der ellers ikke kan være i et af vores standardhuse”.

”Vi oplever desværre, at mange husejere ikke tør udleje deres sommerhus, da de er nervøse for at miste muligheden for selv at råde over huset. Men sidder man med et aktivitetshus og overvejer at udleje det, bør man ikke tøve med at kontakte os. Selvom man har tilmeldt sit hus til udlejning, har man stadig frihed til selv at bestemme over det”, slutter Susanne.

For yderligere information om udlejning gennem dansommer a/s kan indlejningschef Susanne Østergaard kontaktes på tlf. 39 14 33 12. 

 

 

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • dansommer
  • ferie
  • feriebolig
  • fritidshus
  • sommer
  • sommerhus
  • sommerhusferie
  • aktivitetshuse
  • aktiv ferie
  • udlejning
  • investering

Dansommer er en af Danmarks førende og første formidlere af kvalitets- og luksusferiehuse. Vi har erfaring med udlejning af feriehuse gennem mere end 30 år, derfor ved vi noget om kvalitet og behov. Vores filosofi er enkel: Vi tager udgangspunkt i lejernes, ejernes og samarbejdspartnernes behov.
Feriehusudlejning gennem mere end 30 år - Sådan har det været, siden Niels Nymark i 1976 grundlagde det, der dengang hed Jydsk Sommerhusudlejning og senere, i 1979, fik det endelige navn dansommer. Startskuddet var 425 sommerhuse over hele Danmark, en halvtids ansat og et intensivt tysk-kursus til direktøren. Det er siden blevet til feriehuse over hele Europa.

Relateret materiale