Pressemeddelelse -

Danskerne undgik bytteræset og solgte julegaverne på nettet

Rigtig mange danskere havde knapt fået pakket de sidste gaver op, før de igen blev sat til salg på nettet.

Således viser en ny opgørelse fra Danmarks største handelsplads på nettet, at antallet af varer til salg inden for typiske julegavekategorier er næsten fordoblet fra 9.262 varer d. 23 og 24. december til 18.118 varer de to efterfølgende juledage. Det er en stigning på 96 procent.

Tælles der to dage yderligere frem til d. 27 og 28. december, hedder tallet 27.081 varer og altså en stigning på endnu 49 procent.

”Mange danskere har formentlig fået en gave, som de ikke kan bytte på grund af manglende kvittering, eller også er de ikke meget for at spørge efter den, og derfor kan det være en lige så god og nem løsning at sætte den til salg på nettet,” forklarer kommunikationkonsulent Anders Rasmussen fra DBA.

Varer til lave priser

Stigningen ses vel at mærke inden for varekategorierne med relativt lave priser som tøj og sportstøj, accessories, ure, smykker, legetøj og spillekonsoller.

”I mange af tilfælde er der tale om nye, men ikke specielt bekostelige varer som et par træningsbukser, et ur til under 500 kroner eller måske en legetøjsdukke, der ikke kræver lang betænkningstid for at sætte til salg, og så er det nemt at sætte det til salg på mobilen, samtidig med, at man slipper for at deltage i det obligatoriske bytte- og tilbudsræs inde i byerne,” uddyber Anders Rasmussen.

Samme undersøgelse viser, at godt en fjerdedel af varerene, der er sat til salg på DBA i juledagene, kommer fra mobilen, Hvilket er ny rekord for andelen af mobile indrykninger på sitet.

Hvis du skal sælge

Er du en af dem, der overvejer at sælge gaven videre på nettet, er der ifølge DBA en række råd, som du med fordel kan følge.

-  Sørg for at blive NemID-valideret, så man kan se, at du er den, du giver dig ud for at være

-  Uanset om varen er ny eller brugt bør man sætte prisen efter stand og det generelle prisniveau, der gælder for varen

-  Der skal foreligge en klar beskrivelse af varen og dens stand  

-  Hav en kvittering klar, såfremt du er i besiddelse af en


Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • dba
  • dba og nye varer
  • genbrug
  • nethandel
  • sikker handel på nettet

Om DBA
DBA er Danmarks suverænt største handelsplads på nettet med over 1.1 millioner brugere, en segmentandel på 50 % og altid op mod en million forskellige varer at vælge imellem. DBA er en del af eBay inc.

Kontakt

Jan Lang

Pressekontakt Journalist og Markedsanalytiker PR-ansvarlig - eBay Motors, BilBasen, Bilinfo, DBA 30 17 77 81

Relateret materiale