Pressemeddelelse -

Erhvervskunder tager godt imod DBA som handelsplads på nettet for nye varer

For godt to måneder siden indtog DBA en ny rolle som handelsplads for erhvervsdrivende med nye varer under navnet dba Business. Selvom konceptet stadig er relativt nyt, har flere erhvervskunder allerede oplevet positiv effekt som annoncører.   

Mere end 600 virksomheder har tilsluttet sig dba Business, der tæller virksomheder som Ilva, Telmore og Jysk og Biva blandt de nye annoncører.

”Da vi hørte om dbaBusiness, så vi en mulighed for at hente omsætning til vores webshop i en relevant målgruppe fra DBA. Indtil videre har vi både hentet mere trafik og mere omsætning via dbaBusiness,” fortæller Jannie Jakobsen, markedsføringsansvarlig hos Biva.

Det er imidlertid ikke kun større danske virksomheder, der har haft glæde af konceptet. Michael Malling, indehaver af webshoppen MBM Data, der handler med el-artikler på nettet, fortæller:

”Vi var nysgerrige, for det er første gang, vi ser den form for erhvervs-annoncering i Danmark. Lige nu undersøger vi effekten af tiltaget, men kan i hvert fald slå fast, at vores besøgstal er steget,” siger Michael Malling.

Netop det faktum, at konceptet er nyt i Danmark, er da også en af grundende til, at DBA så potentiale i konceptet:

”Vi kunne se, at der var et hul og et behov i markedet. Der er endnu ikke nogen danske sites, der både tilbyder sig som en handelsplads for private brugere og en handelsplads for erhvervsdrivende og deres butikker,” siger kommunikationschef hos DBA og eBay Danmark, Simon Karsø og fortsætter.

"Som Danmarks største handelsplads på nettet med mange erhvervskunder er det oplagt, at vi også kigger på, hvordan vi kan være med til at understøtte deres forretninger," slutter Simon Karsø.

DBA forventer, at dba Business også bliver tilgængeligt fra mobilen inden for nærmeste fremtid


Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • e-handel med nye varer
  • danmarks største handelsplads
  • køb nye og brugte varer hos dba
  • dba og nye varer
  • dba business

Om DBA
DBA er Danmarks suverænt største handelsplads på nettet med over 1.1 millioner brugere, en segmentandel på 50 % og altid op mod en million forskellige varer at vælge imellem. DBA er en del af eBay inc.

Kontakt

Jan Lang

Pressekontakt Journalist og Markedsanalytiker PR-ansvarlig - eBay Motors, BilBasen, Bilinfo, DBA 30 17 77 81