Gå til indhold
"Huellas de Teresa de Jesús" - Nye kulturelle og gastronomiske turistruter i Spanien

Pressemeddelelse -

"Huellas de Teresa de Jesús" - Nye kulturelle og gastronomiske turistruter i Spanien

En række spanske byer, hvor nonnen og grundlæggeren af de barfodede karmeliters orden, Teresa de Jesús, satte sine spor, er gået sammen i anledning af fejringen af femhundredeåret for hendes fødsel. Under overskriften "Huellas de Teresa de Jesús" (i fodsporene på Teresa de Jesús) løfter byerne sløret for arven efter denne nonne, der var forud for sin tid, og som grundlagde 17 klostre, nu kendt som fodspor.

Blandt disse fodspor finder man også byer, der optræder på UNESCO’s Verdensarvsliste på grund af deres skønne omgivelser, bygninger og gader:

  • Ávila, Teresas fødeby, hvor man kan beundre de fantastiske fæstningsmure fra middelalderen og den første gotiske katedral i Spanien.
  • Salamanca, med et af de fire ældste universiteter i Europa.
  • Segovia, der er kendt for sin spektakulære romerske akvædukt.
  • Toledo, også kaldet ”de tre kulturers by”, fordi den gennem århundreder forenede kristne, jøder og muslimer.

Der er mulighed for at besøge disse byer, men det er helt op til pilgrimmen, hvilke steder der skal besøges, på hvilken måde og i hvilket tempo. For at blive anerkendt som pilgrim, der er beviset på din viden om disse steder, skal du besøge mindst fire af Søster Teresas byer i mindst to forskellige selvstyrende regioner og slutte turen i Avila. Akkrediteringen kan downloades direkte fra det websted, der er oprettet til lejligheden: http://www.huellasdeteresa.com/en

Mange steder deltager i fejringen og tilbyder aktiviteter og kulturelle arrangementer, der er tilrettelagt specielt til lejligheden. Der er desuden mulighed for at bo i klostre som San Esteban i Salamanca og Merced i Burgos, tæt på Søster Teresas byer og beliggende i smukke naturlandskaber.

Hvad angår gastronomi, giver landevejskroerne, de såkaldte ”paradores”, mulighed for at smage menuen "Teresa entre pucheros" (Teresa ved gryderne), der består af velsmagende retter som hvide bønner med torsk, Málaga-kartofler og karmeliternes cremebudding med kage. Andre restauranter slutter sig også til festlighederne og tilbyder specielle menuer.

Related links

Emner

Kategorier




Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark hører under statsadministrationen TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består d.d. af i alt 32 afdelinger fordelt på 25 lande. 

Kontakt

Katrine Larsen

Katrine Larsen

Pressekontakt Online marketing- og kommunikations ansvarlig +45 33 18 66 39

Den Spanske Stats Turistbureau tilbyder en omfattende virksomheds- og forbruger PR service til danske journalister og den danske rejsebranche.

Det Spanske Turistbureau i Danmark er en del af den statslige institution TURESPAÑA. Netværket af udenlandske turistkontorer består i øjeblikket af i alt 33 afdelinger, som er fordelt på 25 lande. Dets primære opgave er at fremme Spanien som en turistdestination gennem professionel markedsføring, med særligt fokus på samarbejde med den danske rejsebranche og de danske turister. Spanien er en af danskernes foretrukne feriemål, med populære destinationer som De Kanariske Øer, Andalusien, De Baleariske Øer og Catalonien. Turistbureauet har i år 2024 været aktivt Danmark i 60 år.

Den Spanske Stats Turistbureau
Bredgade 56, 2
1260 København K
Danmark