Gå til indhold
Få 50 % rabat på din entrébillet og sig godnat til dyrene på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.
Få 50 % rabat på din entrébillet og sig godnat til dyrene på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

Pressemeddelelse -

Få billetter til halv pris og sig godnat til 18.000 dyr

Dansk sommer byder på lange og hyggelige aftener. Sådan er det også på Den Blå Planet, der udvider åbningstiderne til en verdensomsejling under overfladen og stimevis af sjove sommerstunder fra mandag den 29. juni til og med søndag den 9. august 2020.

Støt og lyt til dyrene
Den Blå Planet kæmper for at holde skruen i vandet som følge af coronavirus. Foreløbig rækker pengene til oktober, og akvariet kan i sidste ende risikere at gå konkurs.
I sommerferien får gæsterne endnu bedre mulighed for at besøge Den Blå Planet, og den nye lytteoplevelse i akvariets app med finurlige fortællinger vil forhåbentlig tiltrække endnu flere gæster. Når du besøger Den Blå Planet, støtter du, at akvariet også i fremtiden kan få børn og voksnes hjerter til at banke for vandet forunderlige liv.

Sæt hajtænderne i billige billetter
Når du besøger akvariet, skal du købe billetterne online på Den Blå Planets hjemmeside og vælge tidsrummet for dit besøg. Folketingets sommerpakke betyder, at du får 50 % rabat på entrébilletter – helt automatisk. En voksenbillet koster 97 kr. og en børnebillet (3-11 år) koster 52 kr.

Fællesfiskeri for hele familien
Hop ombord på flydebroen direkte på Øresund og fang kriblende krabber eller udforsk Det Vilde Vandhul. Akvariets fortællere står klar med hjælp, finurlige fakta og gode historier. Måske fanger du vandkalvelarven, der på ægte vampyrmanér suger indmaden ud af sit bytte. Du kan fiske begge steder hver dag fra klokken 11:00 til 16:00, og det kræver ikke fisketegn. Den Blå Planet sørger naturligvis for det nødvendige udstyr, inden alle dyrene sættes tilbage i naturen.

Hils på akvariets nye beboer
En strandet havskildpaddeunge blev tilbage i januar overdraget til Den Blå Planet, hvor dyret kom i behandling for sin lungebetændelse. Ungen er nu helt frisk igen, og Naturstyrelsen har givet dispensation til, at skildpadden kan få fast adresse på akvariet, fordi det ikke er forsvarligt at genudsætte dyret i de danske farvande. Den Blå Planet har mere end 18.000 dyr fordelt på 450 arter, og du kan blandt andet hilse på den nye beboer i akvarie 35.

Grillmenu for sultne piratfisk
Tang Bistro & Café byder velkommen med udsigt over pragtfulde Øresund. Du kan blandt andet gå ombord i laksefiskedeller, friterede blæksprutteringe eller sprød torsk. Haps! Hvis du ikke er fiskespiser, er der naturligvis også andre lækkerier på menuen. Fra kl. 17:00 kan du nyde en lækker grillmenu for hele familien, når kokkene tænder kulgrillen. Menuen kan blandt andet kan bestå af dagens fangst, saftige spareribs og oksemørbrad.

Rør hajer og rokker i det tropiske rørebassin
Tør du røre hajer og rokker? Det kan du finde ud af i Den Blå Planets tropiske rørebassin. Her kan du komme så tæt på tropiske arter som hajer og rokker, at der er risiko for våde ærmer og garanti for våde fingre. Du kan også kigge forbi doktorfiskene. Det er altid et hit for børn og voksne at stikke fingrene ned til de små manicure-fisk, der spiser hudcellerne på hænderne - heldigvis kun i små bidder!

Related links

Emner

Kategorier


Den Blå Planet er Danmarks nationale akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.
Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr. Vi er Nordeuropas mest visionære akvarium og dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet blev sat i verden for 80 år siden.

Vi får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv

Den Blå Planet er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr og er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet, Danmarks Akvarium blev sat i verden for over 80 år siden.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup
Denmark