Pressemeddelelse -

Den milde dag er lys og lang

Sådan lyder titlen på et verdenskendt stykke musik skrevet af Carl Nielsen – og søndag den 18. juni 2017 er da også en ekstra mild og lys dag for nogle.

Her stemplede fynboerne ind for første gang i Nabolotteriet, da hovedgevinsten på 1 Million kroner blev trukket i Odense. Og det kastede masser af glæde og gevinster af sig i det fynske.

Der var engang en masse heldige vindere i Odense…

Særligt for en person, blev søndagen en uforglemmelig en af slagsen. For som i en vaskeægte H.C. Andersen fortælling sluttede eventyret lykkeligt, da millionen blev trukket på Ingelises adresse. Og selv Ingelise har svært ved at forstå det.

”Jeg sidder og ser håndbold, og så tikker der en SMS ind. Først tror jeg, at jeg har vundet 1.000 kroner, men ser så der står 1 Million. Så må jeg altså have min mand til at tjekke.” lyder det fra den nyslåede millionær, som fortsætter ”Det er meget overraskende. Min mand tror ikke på det – han tror I laver fis med os!”, griner Ingelise. 

Og selvom nyheden falder midt i håndboldkampen, så gør det ikke spor ”for kampen er alligevel kedelig,” tilføjer hun.

Et andet sted i Odense fik en anden glad vinder, en ligeså fantastisk afslutning på weekenden ”Det er super fedt. Jeg har aldrig vundet så stor en gevinst før. Pengene skal nok bruges til en ny seng.”, lyder det fra den glade vinder.

Nye eventyr i vente

”Mine 3 børn skal have en skilling. Og så skal jeg en tur til København. Det synes jeg ellers ikke jeg havde råd til, men det har jeg nu.”, fortæller Ellen Margrethe glad i telefonen, efter hun søndag aften har fået overbragt nyheden om, at hun har vundet en sidegevinst på 50.000 kroner i Nabolotteriet.

Og gevinsten, ja – den bringer nye muligheder med sig ”Jeg er helt oppe og køre og kan ikke fatte det. Der åbner sig mange døre for mig.”, tilføjer Ellen Margrethe begejstret.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Regions

  • Odense

Lotteri har danskerne kunnet spille i århundreder. Faktisk er Klasselotteriet Danmarks ældste lotteri og en af landets ældste virksomheder. Historien går helt tilbage til 29. juni 1753, hvor Frederik 5. ved kongelig forordning gav Det Kongelige Opfostringshus privilegium til at drive lotteri. I 1754 blev de første trækninger foretaget på Charlottenborg i København. Men allerede i 1771 fratog Struensee dem privilegiet, og lotteriet har siden været ejet af Den Danske Stat.

Kontakt

Nick Vinther Demant

Pressekontakt Vinder- & PR-ansvarlig (+45) 3342 0978