Pressemeddelelse -

Nabolotteriet fik smilet frem i Aarhus

Søndag den 14. maj lagde Aarhus adresse til den anden hovedgevinst i Nabolotteriet, hvor 1 Million danske kroner fik smilet frem hos en glad aarhusianer.

Vinderen på den heldige adresse – den 34-årige Lars, der gerne vil være anonym, fortæller at han købte et lod i Nabolotteriet, fordi han syntes, at det lød som et spændende spil:

Millionen falder på det helt perfekte tidspunkt – for sammen med min kæreste planlægger jeg netop nu at købe hus”, fortæller Lars og fortsætter:

Og så bliver ferieplanerne for sommeren måske også opgraderet en smule – så sommerferien i år bliver mere eksotisk end en tur til Kreta.”

Lars forsætter med at sige, ”Jeg er super glad for gevinsten” og slutter af på rigtig jysk maner, ”Og millionen skal nok blive brugt fornuftigt!”

----------

Udover hovedgevinsten på 1 Million danske kroner er Aarhus samtidig blevet tilsmilet af masser af sidegevinster – og levede derfor søndag til fulde op til sit navn som ”Smilets by”.

Én af de heldige naboer til millionadressen spillede oven i købet på 3 lodder i Nabolotteriet – og kunne derfor slutte søndagen af med 3 x 50.000 kr.

Om Nabolotteriet:

  • Nabolotteriet er et nyt spil fra Det Danske Klasselotteri
  • Du spiller på din adresse med op til 5 vinderchancer
  • Hovedgevinsten er hver søndag på 1 Million kroner
  • Der er hver søndag sidegevinster til de, der bor tættest på vinderen af millionen
  • Emner

    • Livsstil, mode, fritid

    Kategorier

    • vinderchancer
    • lotteri
    • gevinster
    • vinder
    • hobby

    Lotteri har danskerne kunnet spille i århundreder. Faktisk er Klasselotteriet Danmarks ældste lotteri og en af landets ældste virksomheder. Historien går helt tilbage til 29. juni 1753, hvor Frederik 5. ved kongelig forordning gav Det Kongelige Opfostringshus privilegium til at drive lotteri. I 1754 blev de første trækninger foretaget på Charlottenborg i København. Men allerede i 1771 fratog Struensee dem privilegiet, og lotteriet har siden været ejet af Den Danske Stat.

    Kontakt

    Nick Vinther Demant

    Pressekontakt Vinder- & PR-ansvarlig (+45) 3342 0978