Pressemeddelelse -

Struerbo vinder stor gevinst i Klasselotteriet

En struerbo har vundet over en million kroner i juni måneds trækning i Klasselotteriet.

Struer: Det er altid sjovt at vinde, nogle gange er det bare ekstra sjovt. For Lis i Struer er der i hvert fald plads til smil, for hun vandt for nyligt en af de rigtig sjove gevinster i Klasselotteriet.

Lis vandt 1.062.530 kroner på sit lod, og den glædelige nyhed kom da også som noget af en overraskelse for hovedpersonen selv, da Klasselotteriet ringede til hende.

- Jeg var sikker på, at nogen tog gas på mig. Det er fuldstændigt surrealistisk, siger den glade vinder.

Hvordan den store gevinst skal bruges – ja, det har Lis skam også en god idé til. Gevinsten skal nemlig sprede glæde for både hende og den nærmeste familie.

- Mine børn og børnebørn skal forkæles, og jeg skal have en ny bil. Og så skal jeg til Kreta på sommerferie – nu er lommepengene i hvert fald sikret, slutter Lis.

Der er trækning i Klasselotteriet fra den 15. til den 19. hver måned.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • struer
  • midtjylland
  • lotteri
  • hobby
  • vinder
  • gevinster
  • klasselotteriet

Regions

  • Midtjylland

Lotteri har danskerne kunnet spille i århundreder. Faktisk er Klasselotteriet Danmarks ældste lotteri og en af landets ældste virksomheder. Historien går helt tilbage til 29. juni 1753, hvor Frederik 5. ved kongelig forordning gav Det Kongelige Opfostringshus privilegium til at drive lotteri. I 1754 blev de første trækninger foretaget på Charlottenborg i København. Men allerede i 1771 fratog Struensee dem privilegiet, og lotteriet har siden været ejet af Den Danske Stat.

Kontakt

Nick Vinther Demant

Pressekontakt Vinder- & PR-ansvarlig (+45) 3342 0978