Børns kriminelle fremtid bestemmes som syvårig

Allerede i syvårsalderen kan man i nogen grad forudse, hvilke børn der bliver kriminelle som unge, viser en ny undersøgelse fra SFI finansieret af DKR. Den gode nyhed er, at man kan forebygge ved at sætte tidligt ind.

Mors problemer med alkohol, forældres uddannelsesniveau og at være dreng. Det øger risikoen for, at børn begår kriminalitet som unge. Allerede i syvårsalderen kan man få øje på de børn, der har en forhøjet risiko for at begå kriminalitet som 15-årige. Det viser en ny undersøgelse fra SFI, som Det Kriminalpræventive Råd (DKR) har finansieret.

Undersøgelsen er baseret på SFI’s forløbsundersøgelse Årgang 95, der har fulgt børnene, siden de blev født. Den identificerer en gruppe af børn, der tidligt har været eksponeret for alvorlige risici. De fleste af de børn begår ikke kriminalitet på trods af deres udsathed. Undersøgelsen viser overordnet, at det er svært at forudse, hvilke børn der bliver kriminelle, men peger på en række faktorer, der øger og mindsker risikoen.

Og det interessante er, at de første faresignaler allerede kan opfanges, før børn fylder syv år. Her er det særligt vilkår i familien, der har en betydning. Hvis man som syvårig for eksempel har en mor med et alkoholproblem, er der ti gange større sandsynlighed for, at man begår kriminalitet i 15-årsalderen sammenlignet med børn, hvis mødre ikke har alkoholproblemer.

”Det er helt unikke data, der giver brugbar viden i dansk sammenhæng om, hvad der påvirker unge til at begå kriminalitet. Det lægger op til, at indsatser rundt omkring bliver løbet igennem og målrettet,” siger formand for DKR, Linda Nielsen.

Det er desuden interessant, at undersøgelsen ikke finder samme sammenhæng mellem en række faktorer og øget risiko for kriminalitet, for eksempel fattigdom, som den internationale forskning gør.

Sværere at påvirke 11-årige

Det påvirker desuden børn negativt, hvis de har konflikter med kammeraterne i skolen, eller hvis forældrene tidligere har fået en dom. Omvendt påvirker det et barn positivt, hvis moren har søgt læge i forbindelse med depression eller har kontaktet kommunen på grund af barnet.

Færre faktorer spiller ind for børn i 11-årsalderen. Her er det i højere grad omgangskredsen og trivslen i skolen, der betyder noget. Det øger for eksempel risikoen for at begå kriminalitet som 15-årig, hvis man har tidlig debut med alkohol, er på besøg hos venner flere gange om ugen eller omvendt er socialt isoleret. Risikoen for at blive kriminel er mindre, hvis man er glad for sit liv.

”Resultaterne gør os klogere på, hvordan vi skal forebygge kriminalitet over for børn og unge. Indsatser rettet mod familien er mest relevant for de yngre, mens indsatser rettet mod venner og skolen er central for de lidt større,” siger Linda Nielsen.

Om undersøgelsen:

• Udarbejdet af SFI på opfordring af og finansieret af DKR.
• En analyse af selvrapporteret kriminalitet blandt 15-årige.
• Baserer sig på SFI’s forløbsundersøgelse Årgang 95.
• Følger en repræsentativ stikprøve på 6000 børn født i 1995 af mødre med dansk statsborgerskab.
• Forældrene er blevet interviewet hver fjerde år i løbet af barnets opvækst – det samme er børnene, fra de er 11 år.
• Børnene i undersøgelsen er 51 % drenge og 49 % piger.
• Indeholder omfattende oplysninger om børnenes hverdagsliv, trivsel, sundhed og kriminalitet og antisocial adfærd.
• Det er vanskeligt at forudsige, hvem der begår kriminalitet. Men analysen kan alligevel vise, hvad der statistisk hænger sammen med sandsynligheden for at begå kriminalitet.

Find undersøgelsen her