Færre tager på skadestuen efter vold

Antallet af henvendelser på landets skadestuer falder, viser en ny undersøgelse. Unge mellem 15-24 år har størst risiko for at blive udsat for vold, og de yngre aldersgrupper står samtidig for det største fald i voldsskader.

Færre dukker op på landets skadestuer efter at være blevet udsat for vold. For fjerde år i træk falder henvendelserne på landets skadestuer på grund af vold, viser en ny undersøgelse.

Undersøgelsen Vold i Danmark 2014 – belyst ved tal fra skadestuerne er bestilt af DKR og foretaget af Rambøll og har data om patienters kontakt til skadestuer på grund af voldsskader fra 1995 til 2014.

Ifølge tallene blev der i 2014 registreret 2255 færre voldsskader end året før – det er et fald på 16 procent. Og siden 2007, hvor antallet af voldsskader toppede, er der et betydeligt fald på 45 procent. Faldet siden 2007 er mest markant for unge, der samtidig er den gruppe, der har størst risiko for at blive udsat for vold. Det gælder især de 15-24-årige.

Undersøgelsen viser desuden, at flest mænd dukker op på landets skadestuer med voldsskader – i 2014 dobbelt så mange mænd som kvinder. Og at kvinder er mest udsatte i hjemmet, mens mænd er mere udsatte på offentlige steder og i forlystelses- og naturområder.

Samtidig er en større andel af de voldsramte mænd i beskæftigelse, selvforsørgende eller på uddannelsesstøtte, mens voldsramte kvinder oftere end mændene modtager kontanthjælp, førtidspension eller sygedagpenge.

Vold koster ressourcer

Og undersøgelsen giver i det hele taget et mere nuanceret billede end de tidligere undersøgelser på området af, hvem der henvender sig på skadestuerne på grund af vold, fordi resultaterne er kombineret med en række andre oplysninger.

Undersøgelsen peger fx på, at hver tiende voldsoffer er en genganger, der er blevet behandlet for en voldsskade inden for de seneste fem år. Og at gengangere mere end dobbelt så ofte kontakter en skadestue igen samme år på grund af en ulykke, der ikke er relateret til vold – sammenlignet med personer med enkeltstående voldsskader. Ofte kræver vold efterbehandling, der får kontakten til landets sygehuse, psykiatri og læger til at stige.

”Vold kan have skrækkelige konsekvenser for offeret, så det er en rigtig god nyhed, at volden tilsyneladende stadig er på retræte. Undersøgelsen peger også på andre interessante ting – især det med gengangere. Det er faldet, men det er stadig interessant, at der er en udsat gruppe, der henvender sig oftere både på grund af vold og ulykker,” siger formand for DKR Linda Nielsen og fortsætter:

”Det er desuden tankevækkende, hvor omfattende behandlingsforløb voldsofre går igennem. Tænk hvis vi kunne forhindre dem i at blive ofre. Det ville jo være fantastisk – først og fremmest på det menneskelige plan, men også så sygehusvæsenet kunne bruge ressourcer på andet vigtigt.”

Fakta fra undersøgelsen:

Skadestuedata indsamles på landets hospitaler og er sensitive over for ændringer i den administrative registreringspraksis. Samtidig er det de mest alvorlige voldstilfælde, som kræver akut behandling, der kommer på skadestuerne, og den geografiske afstand kan spille en rolle. Yderligere er årsagen til skader selvrapporteret, og nogle voldstilfælde kan derfor være skjult som ulykker.

• Over halvdelen af de voldsudsatte er på offentlig forsørgelse i hændelsesugen, mens knap 36 pct. er i lønnet beskæftigelse.
• Kontanthjælp er med knap 20 pct. af voldsskaderne den mest udbredte form for offentlig forsørgelse for voldsudsatte efterfulgt af SU, som modtages af 14,5 pct. af de voldsudsatte.
• Indvandrere og efterkommere står for en stadig stigende andel af voldsskaderne (som ofre, red.). Denne andel er steget med godt 10 pct.point over perioden (1995-2014), således at indvandrere og efterkommere samlet udgør godt 20 pct. af voldsskaderne i 2014. Til sammenligning udgjorde indvandrere og efterkommere 11 pct. af befolkningen i 2014.
• Ansatte i de offentlige servicebrancher (social- og sundhedsområdet, uddannelse samt offentlige administration, politi og forsvar) står for 58 pct. af de arbejdsrelaterede voldsskader i 2014. Godt 37 pct. af de behandlede arbejdsrelaterede voldsskader rammer lønmodtagere i social- og sundhedssektoren.
• Mere end halvdelen af de voldsudsatte har højst en folkeskoleuddannelse, hvilket dog skal ses i lyset af de mange unge blandt de voldsudsatte.
• Mere end to tredjedele af voldsskaderne findes blandt personer med en beskeden årsindkomst under 225 tusind kr., mens den sammenlignelige andel af den voksne befolkning med denne indkomst er 44 pct. Denne indkomstfordeling er dog skævvredet af en overrepræsentation af personer uden for arbejdsmarkedet.
• Set over et døgn ses der flest voldshændelser om natten, mens der er færrest voldshændelser i de tidligere morgentimer.
• Knap halvdelen af voldsskaderne sker lørdag eller søndag.

Find undersøgelsen her