God byplanlægning nedbringer kriminaliteten

Der er alt for lidt fokus på den betydning, bymiljøet har på kriminalitet og tryghed. Det mener Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og TrygFonden, der nu udgiver en guide til byplanlæggere med gode råd til, hvordan man skaber mere trygge byer. 

Den måde, vi designer og planlægger byerne på, kan bidrage til at nedbringe kriminaliteten og skabe større tryghed – eller det modsatte. Den moderne byplanlægning har fx medført, at det er blevet nemmere at begå forskellige former for kriminalitet uden at blive opdaget.

Karsten Nielsen, projektleder i DKR og TrygFonden, siger: ”Mange nybyggede villaområder ”vender ryggen” mod det offentlige rum og afgrænser sig med høje hække. Det betyder, at der ikke er noget liv i områderne, og at beboerne ikke kan kigge ud og holde øje med, hvad der sker i deres område. Det giver gode arbejdsvilkår for indbrudstyve, fordi de kan arbejde i det skjulte. Det er blot en af de tendenser, man kan tage højde for i byplanlægningen. Byplanlæggere sidder derfor med nøglen til at løse nogle af de kriminalitetsproblemer, der fylder meget i statistikkerne.”  

Tryghed ind i planstrategierne

Igennem tre år har fem kommuner deltaget i et pilotprojekt, hvor de har arbejdet med kriminalpræventiv byplanlægning. Det er der kommet en række gode eksempler og anbefalinger ud af. Disse anbefalinger udbreder DKR og TrygFonden nu til andre kommuner, som ønsker at arbejde systematisk med tryghed og kriminalitetsforebyggelse i deres byer.

Ballerup, Aarhus, Esbjerg, Kalundborg og Guldborgsund har som pilotkommuner arbejdet på forskellige måder med kriminalpræventiv byplanlægning. I Ballerup har man under projektforløbet fx udskrevet en arkitektkonkurrence, der skal skabe mere tryghed i Skovlundes bymidte. Ballerups fokus er at ændre bygningerne fra at være lukkede og anonyme til at blive åbne og aktive. Husene vender nemlig bagsiden ud mod bymidten, og det skaber områder med ingenmandsland. 

I Aarhus fokuserer man blandt andet på en omdannelsesplan for Gellerupbebyggelsen, Esbjerg ser på et boligområde i udkanten af byen og deres parkpolitik, Kalundborg har integreret tryghed i kommuneplanen og inddrager tryghed tidligt i planprocesserne, og endelig arbejder Guldborgsund med borgerinddragelse i udvikling af bydelen Nørrebro.

Guide til byplanlæggere

Eksemplerne fra de fem kommuner er nu samlet i en guide, som byplanlæggere i andre kommuner kan bruge i deres arbejde. I guiden er der eksempler på, hvordan man med konkrete formuleringer kan indarbejde tryghedsaspektet i kommuneplaner, lokalplaner, masterplaner, sektorplaner, konkurrencemateriale, arkitekturpolitik m.m., ligesom der er eksempler på screeningsskemaer, der kan bruges som tjeklister i det tryghedsskabende arbejde.

I guiden er der desuden en beskrivelse af sammenhængen mellem bymiljøet og kriminaliteten og forslag til otte gode planlægningsprincipper. Guiden er gratis og kan bestilles på dkr.dk.

FAKTA

- Kriminalpræventive og tryghedsskabende indsatser handler ikke kun om sociale og psykologiske indsatsformer, som fx støtte til udsatte unge. Kvaliteten af det bymæssige miljø, måden byerne er planlagt, udformet, bebygget og vedligeholdt spiller også en stor rolle.

- Naturlig uformel overvågning er en grundlæggende kriminalpræventiv kvalitet, der bør indtænkes i byplanlægningen. Naturlig overvågning findes bl.a. i områder, der er befærdede i store dele af døgnet, og hvor folk har lyst til at opholde sig, og i boligområder hvor bygningerne har udsyn mod fællesarealer.

- Kriminalitetsniveauet i et område er afhængigt af, om der er gode muligheder for at begå kriminalitet uden at blive opdaget. Byplanlægningen kan være med til at begrænse disse muligheder.

- Kriminaliteten flytter ikke til andre områder, hvis der gennemføres fysiske kriminalpræventive indsatser. Overordnet set sker der ingen forskydning af kriminalitet – også kaldet 'displacement'. Nogle steder kan man tværtimod se en nyttespredning til omliggende områder, som også oplever et fald i kriminaliteten.

Om projektet

I projektet ”Tryghed og mindre kriminalitet via byplanlægning” samarbejder DKR og TrygFonden om at skabe større tryghed og forebygge kriminalitet ved at bruge planlægning af de fysiske bymiljøer som redskab.

Projektet retter sig særligt mod byplanlæggere, der beskæftiger sig med kommune- og lokalplanlægning. Målet er at reducere kriminaliteten og øge trygheden gennem en forbedret planlægningspraksis i kommunerne.

Projektforløbet, hvor fem eksempelkommuner har arbejdet med kriminalpræventiv byplanlægning gennem ca. tre år, er nu afsluttet, og resultaterne skal i 2014 formidles til de øvrige kommuner.