Nyhed -

DGE vinder udbud om screening af ejendomme for Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune har igen modtaget midler fra Landsbyfornyelsespuljen til nedrivning af nedslidte ejendomme i kommunens udkantsområder. Før ejendommene rives ned, skal der foretages en screening og kortlægning af miljøfarlige stoffer. Denneopgave har DGE vundet i konkurrence med tre andre rådgivningsvirksomheder.

På Nordfyn kan indbyggerne i de mindre landsbyer nu se frem til en forskønnelse af omgivelserne. Det sker, efter at Nordfyns Kommune igen har modtaget midler fra Landsbyfornyelsespuljen, som er en del af Regeringens indsats mod at gøre det mere attraktivt at være bosiddende i udkantsområder over hele landet. Puljemidlerne skal blandt andet anvendes til at istandsætte og nedrive faldefærdige ejendomme i byer med færre end 3.000 indbyggere og landdistrikter.

Screening for miljøfarlige stoffer

Ejendommene skal, inden de rives ned, besigtiges og screenes for miljøfarlige stoffer i form af blandt andet PCB, tungemetaller, asbest, klorerede paraffiner. Efterfølgende vurderes det, om screeningen har givet anledning til yderligere undersøgelse. Er det tilfældet, vil ejendommene blive kortlagt. Det sker ved prøvetagninger af det byggemateriale, som DGE erfaringsmæssigt ved indeholder miljøfarlige stoffer. Sidst udarbejdes en rapport, hvoraf det fremgår hvilke materialer, der indeholder miljøfarlige stoffer, i hvilket omfang samt hvordan de bør håndteres.

Hensigten med indsatsen er at sikre, at byggematerialer med miljøfarlige stoffer bliver håndteret og deponeret korrekt og med størst mulig hensyn til miljøet.

Samarbejder med flere kommuner

DGE har stor erfaring med lignende opgaver over hele landet. Kommuner som Vesthimmerlands, Hjørring, Viborg og Lolland har ligeledes modtaget midler fra Landsbyfornyelsespuljen, og også her har DGE foretaget screeninger og kortlægninger.

DGE har specialiseret sig i kortlægning af bygninger for miljøfarlige stoffer og er i dag blandt de førende danske rådgivere på området. Opgaven vil blive løst af DGEs afdeling på Fyn.

Læs mere om screening af ejendomme.

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Marie Mørk Andersen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 30228039