Pressemeddelelse -

Regeringen opfordrer husjere til at udskifte oliefyret med en varmepumpe

Husejere i landdistrikter uden adgang til fjernvarme kan med Energistyrelsens nye forsøgsordning udskifte det gamle oliefyr med en varmepumpe, der er billigere i drift og bedre for miljøet.

Når oliefyret ikke længere er i brug, skal olietanken afblændes eller fjernes. Som husejer bør du få dokumentation for, hvad der er sket med olietanken, og at jorden omkring olietank og rørføring ikke er forurenet. Når huset en dag skal sælges, kan det nemlig være afgørende for en god og sikker handel.

Har du mistanke om, at jorden omkring din olietank er forurenet, har du desuden pligt til at oplyse det til kommunen. Denne type af skade vil ofte være dækket af den obligatoriske forsikring, men jo tidligere jorden undersøges for forurening, jo større er sandsynligheden for, at der ikke sker større skade på grundvandet eller på din ejendom.

Varmepumpe på abonnement

Energistyrelsen med Energiminister Lars Christian Lilleholt i spidsen har afsat 25 mio. kr. til forsøgsordningen, der skal fremme varmepumper som erstatning for oliefyr til opvarmning af boliger. I de dele af landet, hvor der ikke er mulighed for fjernevarme eller naturgas, er oliefyr nemlig stadig den primære opvarmningskilde.

Forsøgsordningen går ud på, at du som husejer lejer en varmepumpe af en virksomhed, der ejer og driver varmepumpen. Der er således tale om en abonnementsløsning med mange af de samme fordele som ved fjernvarme. Bland andet undgår du som husejer en stor investering, usikkerhed om varmeøkonomi samt at skulle træffe det tekniske valg omkring varmepumpemodel.

Følgende fem virksomheder har modtaget støtte fra Energistyrelsen til at indkøbe, udleje og drive varmepumper:

  • Best Green
  • Greentech Advisor A/S
  • OK a.m.b.a.
  • SustainSolutions
  • Verdo Go Green

Kontakt DGE, hvis du har brug for hjælp til at fjerne olietanken samt at indhente dokumentation for, at den er fjernet, samt at grunden ikke er forurenet.

Læs mere om olietank på privat grund.

Læs mere om forsøgsordningen på Energistyrelsens hjemmeside.

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Marie Mørk Andersen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 30228039