Gå til indhold
Adm. direktør Claus Lassen
Adm. direktør Claus Lassen

Pressemeddelelse -

DHL Express justerer priserne for 2017

Kurervirksomheden DHL Express har i dag offentliggjort en generel europæisk prisstigning, der træder i kraft pr 1. januar 2017. I Danmark stiger priserne med 3,9%.

Vallensbæk d. 23. september 2016: ”I DHL Express er vi stålsatte på at være de førende inden for tidskritiske kurerforsendelser. Med den årlige prisstigning er vi i stand til at efterkomme dette mål, fordi vi fortsat får mulighed for at investere i vores netværk. Ved at have et netværk i verdensklasse, skaber vi betydelig værdi for vores kunder. Vores priser afspejler altså både den værdi, vi tilfører med vores services, og vores kompromisløse stræben efter at sikre en høj kvalitet,” siger Claus Lassen, der er adm. direktør for DHL Express i Danmark og fortsætter:

”I løbet af 2016 har vi kunne fortælle om en lang række investeringer i vores netværk, systemer og medarbejdere, hvilket globalt set har kostet mere end 800 mio euros i løbet af året. Nogle af de største investeringer dækker over en gateway i Tokyo til 66 mio euros samt lanceringen af nye automatiserede sorteringsanlæg i vores hubs i Cincinatti, Singapore og Leipzig. Og endelig har vi også indført de mere effektive Airbus A330-300 lastfly i vores europæiske flåde. I 2017 vil vi fastholde vores høje investeringsniveau og fortsætte med at udnytte vores netværk, der kan sikre vores kunder succes med deres internationale handel.”

DHL Express justerer sine priser hvert år baseret på inflationen, udsving i valutakurserne og andre stigende udgifter. Det gælder fx i forhold til at overholde stadig strammere sikkerhedsregulativer ikke bare i Danmark, men i mere end 220 forskellige lande og territorier, som DHL Express servicerer.

Prisjusteringerne vil variere fra land til land afhængigt af lokale forhold og vil gælde for alle kunder, hvor kontrakterne tillader det.

For mere information besøg venligst: www.dhl.dk


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Claus Lassen, adm. direktør i DHL Express på telefon: 72 39 75 00.

Related links

Emner

Kategorier


DHL er verdens førende firma i logistikbranchen. DHL’s mange divisioner tilbyder en uovertruffen portefølje af logistikydelser lige fra national og international levering af pakker, internationale ekspresforsendelser, vej-, luft- og søtransport til supply chain management i industrien. Med flere end 340.000 medarbejdere i over 220 lande og områder over hele verden forbinder DHL mennesker og virksomheder sikkert og pålideligt og sørger for de globale handelsstrømme. Og med specialiserede løsninger til vækstmarkeder og industrier, herunder e-handel, teknologi, life science og sundhedspleje, energi, biler og detailhandel, samt en gennemprøvet forpligtelse til at udvise ansvarlighed og en uovertruffen tilstedeværelse på vækstmarkederne, er DHL i den grad positioneret som “The Logistics company for the world”.

DHL er en del af Deutsche Post DHL Group. Den realiserede omsætning var i 2015 på mere end 59 milliarder euro.

Kontakt

Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101
Parvinder Tiwana

Parvinder Tiwana

Pressekontakt Sales and Marketing Director hos DHL Express Salg og marketing 77 666 106

The Logistics company for the world.

DHL Group er verdens førende logistikfirma. Virksomheden forbinder mennesker og markeder, muliggør den globale handel, og arbejder målrettet på at være førstevalget for kunder, medarbejdere og investorer verden over. DHL Group bidrager til verden gennem en ansvarlig måde at drive virksomhed på, ved at udvise samfundsansvar og gennem forskellige aktiviteter med fokus på miljøet. I 2050 er DHL Groups målsætning at være CO2-neutrale.

DHL tilbyder en omfattende række af logistiske løsninger inden for internationale ekspresforsendelser, godstransport, supply chain management og e-handel. DHL Group har globalt omkring 595.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2022 var DHL Groups omsætning mere end 94 mia. euro.