Gå til indhold
Eksporten til Brasilien stiger kraftigt

Pressemeddelelse -

Eksporten til Brasilien stiger kraftigt

Danske virksomheder med vækstambitioner kan med fordel rette sigtet mod BRIK-landene og ikke mindst de brasilianske forbrugere. Det viser tal fra både Danmarks Statistik og kurerfirmaet DHL Express, der begge kan dokumentere, at væksten med brasilianerne er i markant fremgang.

København d. 28. februar 2013: “Vi var godt kørende op gennem 00‘erne indtil finanskrisen i 2008 og 2009 trak næsten 25% af vores forsendelser til Brasilien. Det er vi heldigvis forbi og siden 2011 har vi haft en meget pæn vækst i antallet af forsendelser til landet. Når vi taler med vores kunder er det tydeligt, at de tror rigtig meget på dette marked,” siger adm. direktør Claus Lassen fra DHL Express, der er verdens største kurerfirma.

Tallene viser med al tydelighed at de 200 mio brasilianere har fået godt gang i økonomien. I 2009 udgjorde eksporten ifølge Danmarks Statistik omkring 2,1 mia kroner. Dette tal er i 2011 vokset til 4,6 mia kroner og det svarer til en stigning på hele 119%. Målt på forsendelser hentede DHL selv en fremgang i samme periode på 21%. I 2009 sendte kurervirksomheden 3.195 forsendelser til landet. I 2011 var antallet øget til 3.863.

“I 2012 er antallet af forsendelser til Brasilien endnu højere og det understreger den vækst, som vi oplever på dette marked. Der er intet der tyder på, at vi ikke også i 2013 vil opleve en fortsat vækst,” siger Claus Lassen.

Dårlige veje
Infrastrukturen i Brasilien giver dog visse udfordringer. Tognettet er gammelt og vejene er ofte i dårlig stand. Lufthavne og havne er nedslidte og trænger til at blive moderniseret og bygget større. Den brasilianske regering er klar over dette og har så sent som i efteråret annonceret en ambitiøs plan om øget privatisering af vej- og tognettet til et samlet beløb af 66 mia dollars (133 mia reais). 91 mia reais er øremærket til 12 nye jernbaner og 42 mia reais skal bruges til at gøre eksisterende vejbaner bredere og bygge nye veje. Mere end halvdelen af denne investering vil ske inden for de nærmeste fem år. Resten over de kommende 25 år. Regeringen vil i nærmeste fremtiden desuden fremlægge en plan for en forbedring af havne og lufthavne.

“Nogle områder er svære at komme til og vejene simpelthen ikke gode nok. Der bliver vi i stedet nødt til at flyve ind, men fordi vi længe har været i Brasilien, kommer det ikke længere bag på os. Vores kurerer ved hvordan de skal komme rundt, så vores kunder ikke mærker forsinkelser,” siger danske Joakim Thrane, der er Country Manager for DHL Express i Brasilien.

Importen halter
Hvor sambarytmerne virker tillokkende for de fleste danskere, så tyder noget på, at brasilianske produkter har sværere ved at fange an i Danmark. Importtallene fra Danmarks Statistik viser, at importen fra Brasilien i 2009 var opgjort til en værdi af mere end 1,7 mia kroner. I 2010 steg værdi af importen til imponerende 2,6 mia kroner, men faldt brat i 2011, hvor importen endte på 1,5 mia kroner. Importen er altså generelt faldende.

Ifølge DHL er det især danske detailvarer, der sælger godt i Brasilien. Det er fx modevarer, luksusprodukter til hjemmet og fødevarer. Herhjemme er det forskellige brasilianske industrivarer og produktionsudstyr der importeres.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Claus Lassen, adm. direktør i DHL på telefon: 72 39 75 00.
Joakim Thrane, Country Manager for DHL Express Brazil på telefon: 55 11 971303823.
Avenida Santa Marina 1660, 05036001 Sao Paulo


Related links

Emner

Kategorier


DHL The Logistics company for the world

DHL er den globale markedsleder inden for logistik industrien og “The Logistics company for the world” . DHL tilbyder sin ekspertise inden for international ekspres, luft-og søfragt, vej-og jernbanetransport, kontrakt logistik og international post-tjenester til sine kunder. Et globalt netværk bestående af mere end 220 lande og territorier og omkring 275,000 ansatte verden over tilbyder kunderne enestående kvalitet og service samt lokal kendskab der opfylder kundernes krav til logistikleverandør. DHL accepterer dets sociale ansvar ved at støtte klimabeskyttelse, katastrofehåndtering og uddannelse.

DHL er en del af Deutsche Post DHL. Koncernens omsætning var på mere end 53 milliarder euro i 2011.

For mere information:  www.dp-dhl.com  eller www.dhl.dk

Kontakt

Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101
Parvinder Tiwana

Parvinder Tiwana

Pressekontakt Sales and Marketing Director hos DHL Express Salg og marketing 77 666 106

The Logistics company for the world.

DHL Group er verdens førende logistikfirma. Virksomheden forbinder mennesker og markeder, muliggør den globale handel, og arbejder målrettet på at være førstevalget for kunder, medarbejdere og investorer verden over. DHL Group bidrager til verden gennem en ansvarlig måde at drive virksomhed på, ved at udvise samfundsansvar og gennem forskellige aktiviteter med fokus på miljøet. I 2050 er DHL Groups målsætning at være CO2-neutrale.

DHL tilbyder en omfattende række af logistiske løsninger inden for internationale ekspresforsendelser, godstransport, supply chain management og e-handel. DHL Group har globalt omkring 595.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2022 var DHL Groups omsætning mere end 94 mia. euro.