Nyhed -

Camilla Framnes er tilbage i ”De unge mødre”

Kanal 4 er glade for at kunne præsentere, at ”De unge mødre” vender tilbage her i efteråret - tirsdag den 11. oktober klokken 21.00 – hvor der blandt andet er et glædeligt gensyn med Camilla Framnes.

Camilla er blevet mor for tredje gang, og skal endelig giftes med sit livs udkårne, Kevin. Så seerne kan se frem til at følge Camilla tæt i bryllupsforberedelserne, når den kommende brud prøver brudekjoler og giver den gas til sin polterabend.

Kanalchef, Anne Garlichs, er meget tilfreds med genforeningen med Camilla: ”Da vi fik den glædelige nyhed om, at Camilla Framnes gerne vil være med i ”De unge mødre” igen, og vi samtidig fik den unikke mulighed om at kunne følge hende tæt på til hendes kommende bryllup, så kunne vi ikke lade være med at tyvstarte sæsonen i år”.

Derudover byder sæson 23 på følgende kendte ansigter: Julie, Maria, Natascha Linea, Martinna, Nadia-Shila, Nanna Mia, Sonny, Sabrina og Nanna.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919