Nyhed -

Fodbold på 6'eren og Canal 9 i uge 11

Bolden ruller igen i Eliteserien, Leicester kan spille sig i semifinalen i FA Cuppen, og så skal de sidste otte hold i Europa League findes.

Mandag d. 12. marts klokken 20.55 på 6’eren
30. spillerunde af Premier League
Stoke – Manchester City
Direkte fra Bet365 Stadium. Top mod bund mødes mandag aften i et opgør, der på papiret ligner en stensikker sejr til Manchester City. City har hentet imponerende 35 point ud af 42 mulige på udebane i indeværende Premier League sæson, mens Stoke blot har hentet 19 point på hjemmebane. Stoke, med danske Jacob Haugaard på holdkortet, kæmper med næb og klør for at blive i den bedste engelske række, mens Manchester City cruiser mod mesterskabet. 

Kampen kommenteres af Peter Piil og John Faxe Jensen

Torsdag d. 15. marts klokken 21.05 på 6’eren
Ottendedelsfinale i Europa League
Arsenal – AC Milan
Direkte fra Emirates. Torsdag aften er der returopgør i London, når Arsenal tager i mod AC Milan i Europa League. Kvartfinalisterne skal findes og en af de to traditionsrige klubber må vinke farvel til videre færden i Europa League. Arsene Wenger har haft en turbulent tid på Arsenals bænk den sidste tid og et exit i ottendedelsfinalerne vil ikke ligefrem gøre tingene bedre for franskmanden. Formår Arsene Wenger at ekspedere AC Milan ud af turneringen og genvinde noget tillid fra tilhængerne?

Kampen kommenteres af Zak Egholm og Mikkel Bischoff

Lørdag d. 17. marts klokken 17.55 på 6’eren
2. runde af Eliteserien
Rosenborg – Kristiansund
Direkte fra Lerkendal Stadion. Bolden ruller igen i det norske, og lørdag aften tager Nicklas Bendtner og co. i mod Kristiansund i årets første hjemmekamp på Lerkendal Stadion. Sidste års mestre skal op i mod det forholdsvis nye hold i Eliteserien, Kristiansund. Sidst de to hold mødte hinanden tilbage i august sidste år, vandt Rosenborg en stensikker 4-1 sejr, hvor Bendtner nettede to gange. Fører den danske angriber hjemmeholdet til sejr eller vinder Kristiansund over Rosenborg i Eliteserien for første gang?

Kampen kommenteres af TBA

Søndag d. 18. marts klokken 17.25 på 6’eren
Kvartfinalen i FA Cuppen
Leicester – Chelsea
Direkte fra King Power Stadium. Leicester får søndag aften besøg af Chelsea, når den sidste semifinalist i FA Cuppen skal findes. Leicester har ekspederet Sheffield United, Peterborough og Fleetwood ud af turneringen, mens Chelsea har sendt Hull, Newcastle og Norwich ud. Begge hold har danske repræsentanter i truppen. Leicester i form af Kasper Schmeichel og Chelsea i form af Andreas Christensen – men hvilken dansk stjerne skal spille FA Cup semifinale?

Kampen kommenteres af TBA

Søndag d. 18. marts klokken 12.25 på Canal 9
29. spillerunde i Serie A
Sampdoria – Inter
Direkte fra Stadio Luigi Ferraris. Søndag eftermiddag byder Sampdoria Inter op til dans på Stadio Luigi Ferraris. Det er fire år siden, Inter har vundet på Stadio Luigi Ferraris, men ellers har Milano-klubben siddet tungt på deres interne opgør. Begge mandskaber kæmper for at sikre sig en plads i top seks, der giver adgang til at spille europæisk fodbold i næste sæson. Inter kæmper for at holde trit med Lazio og Roma, mens Sampdoria skal forsøge at holde afstand til formstærke AC Milan.

Kampen kommenteres af TBA 

Emner

  • Sport

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919