Nyhed -

Highlights uge 11

PREMERE: ‘Det er 100’ mandag klokken 21:00 på Kanal 5

’Det er 100’ er et nyt og overraskende underholdningsprogram, der kombinerer populærvidenskab og sjove, interessante forsøg med 100 modige danskere, der har doneret deres kroppe og sind i videnskabens tjeneste. De har sagt ja til at deltage i lang række underholdende eksperimenter, der skal af- eller bekræfte alle de forestillinger og fordomme, vi danskere har om hinanden.

I første program undersøger vi, hvad mænd taler om, når der ikke er kvinder til stede. Vi undersøger også, hvem der vasker mindst hænder – mænd eller kvinder. Vi ser på, om forældre er mere følsomme end voksne uden børn, og vi måler mænds testosteronniveau, når de er i selskab med en smuk, flirtende kvinde. I ”Det er 100” bliver du klogere på, hvordan vi er som mennesker, når Lasse Rimmer og Anne Sofie Espersen laver tankevækkende forsøg med 100 helt almindelige danskere.

’Profil af en morder’ onsdag klokken 21:00 på Kanal 5

Politiet finder et 14 dage gammelt lig af en antikvar i en kælder på Amager. Manden er næsten mumificeret og en retsmediciner kan konstatere, at manden er blevet slået voldsomt i hovedet med en stump genstand. Ove Dahl tager os med helt tæt på den nervepirrende efterforskning i jagten på en øksemorder, hvor en overvågningsvideo fra Storebælt, en blodstænksanalyse og nogle vidner fra Vesterbro i København gav gennembruddet i sagen mod en bestialsk rovmorder.

’Ud at køre med de skøre’ lørdag klokken 22:05 på Kanal 5

Passageren William havner i en grænseoverskridende mandegruppe og tvinges til at sætte ild til sin medpassager. Karoline kæmper med chaufførens tvangstanker, Marina er ude at køre med en rasende chef, og Sebastian er passager hos en heks, der drikker sit eget tis. Komikerne Mark Brunsvig, Mette Søndergaard, Kasper Le Fevre og Julie Krogsbøll fupper i ”Ud at køre med de skøre” intetanende passagerer, der tror de bare skal have et nemt lift.

’Say Yes to the Dress’ mandag klokken 21:00 på Kanal 4

Nogle gange er en bruds inderste drøm om en prinsessekjole større og vildere end det smukkeste Askepotskrud. Så når brude vælger brudekjole, handler det også om identitet, og den måde de betragter sig selv på - uanset om det er som Pippi Langstrømpe, naturpige eller sexet mor. Se med når Jesper Høvring hjælper de kommende brude Ida, Teresa og Charlotte, med at vælge deres helt perfekte brudekjoler.

Related links

Emner

  • Kriminalitet, jura, retsspørgsmål

Kategorier

  • say yes to the dress dk
  • profil af en morder
  • ud at køre med de skøre
  • det er 100
  • kanal4
  • kanal5

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919