Pressemeddelelse -

Arctic Waters

- Søsyge kan knække selv den stærkeste fisker.
Tirsdag den 16. maj kl. 22.00 har den helt nye serie ’Arctic Waters’ premiere på Discovery Channel.
Hvis du er glad for ’Deadliest Catch’, må du ikke gå glip af ’Arctic Waters’.

I det nordligste Norge, langt inden for polarcirklen, ligger et af verdens mest ugæstfrie steder – nemlig fisker-byen Veidnes. Her forsvinder solen i mange måneder ad gangen og efterlader alt i et dystert mørke. Men som fisker er der også rigdom at hente, hvis man fanger de store, eftertragtede arktiske torsk. Man skal bare lige turde sætte sit liv på spil og sejle ud på Barentshavet, som er kendt for at være et af de meste farefyldte farvande i verden, på grund af dets livsfarlige kulde og gigantiske bølger.

I ’Arctic Waters’ kommer vi helt tæt på nordmanden Svennes hold af fiskere fra hele verden. Her er Danmark er også repræsenteret i form af de to brødre Nick og Patrick Kristoffersen fra Fredericia. Sammen med resten af holdet kommer de to danskere på deres livs eventyr, når de stævner ud i de frådende bølger i jagten på de eftertragtede arktiske torsk.

Det er samtidig også Svennes håb og ønske, at han kan genskabe det uddøende fiskerisamfund fra den gang, det var en blomstrende by med masser af indbyggere. Men der er stadig lang vej, for i dag bor der kun 45 personer!

Der er masser af action i den enestående norske natur og på det frådende Barentshav. Men det er ikke kun på de små fiskerbåde fiskerne skal præstere. De skal også få familielivet til at fungere, mens de kæmper på Barentshavet for at få den store fangst, imens deres hustruer, børn og kærester venter på dem i de små huse i Veidnes.

”Jeg er meget glad for, at vi får mulighed for at sætte Norden på verdenskortet med ’Arctic Waters’. Det er første gang vi har lavet en serie, der er optaget i Norge og med danske medvirkende. Det har være en hård omgang at optage denne serie, for det er er ikke let at producere tv, i så farligt et miljø som Barentshavet, men jeg er meget stolt over resultatet” siger konstitueret programchef, Anne Garlichs.

’Arctic Waters’ er produceret af ITV Studios Norway og består af seks afsnit af en time.
Premiere tirsdag den 16. maj kl. 22.00 på Discovery Channel og på www.Dplay.dk

For mere information kontakt:
Discovery Networks presseafdeling
Lena Bøgild
Lena_boegild@discovery.com

eller
soren_thorup@discovery.com

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • kanal5
  • dplay
  • disovery channel

Discovery Networks Danmark dækker over 12 stærke tv-kanaler og to streamingtjenester – Dplay samt Eurosport Player. I Danmark kan vores kanaler ses af ca. 87 % af alle husstande. Vores kommercielle seerandel blandt danskere 15-50 år er ca. 22 %. Discovery Networks Danmark er en del af den nordeuropæiske region i det globale Discovery Networks International. Regionen omfatter 6 områder: Danmark, England & Irland, Benelux, Norge, Sverige og Finland. I den nordeuropæiske region når Discovery Networks ud til seere i 17 forskellige lande og territorier med 30 kanalbrands og hele 68 mio. seere hver måned.

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919